Husker du pauserne?

Pauser kan være bittesmå pauser, små pauser, medium pauser, større pauser, store pauser og rigtig store pauser  - Alt tæller.

Det vigtigste er;

• at der er så mange af dem, at det er nok. 
• at de planlægges, så der er noget at glæde sig til.
• at de der opstår spontant indfanges og bruges.
• at de alle sammen tælles med og huskes.

Jeg har lige haft den dejligste pause. En nogenlunde lang en. En weekend på Rømø, hvor der ikke var ret meget, der skulle gøres eller huskes. Hvor der ikke var meget andet at lave, end det, der var lyst til.
Jeg havde slæbt de bærbare med, men der var overhovedet ikke mulighed for wifi, så de fik pænt lov at ligge det meste af tiden i kufferten. Jeg fik skrevet nogle blogindlæg i worddokumenter og lidt huskeseddler og jeg fik faktisk skrevet. Selv når der gik lidt skriveblokeringer i selvsving, så var der ingen muligheder for at slippe væk, ved at spille candy crush eller lign. overspring.
Og intet internet = ingen nyheder. Faktisk slet ingen nyheder, for der var ikke engang teksttv på det gamle skrummel af et tv.
Så der var helt ro i og omkring mig.
Det er godt, at blive mindet om, hvordan pauser med ro er, for jeg ved det jo godt, men jeg glemmer det alligevel ind i mellem. Jeg glemmer at jeg skal huske pauserne. At ved at huske pauserne får jeg den ro, der gør så godt og er så vigtig for ligevægten i min hjerne.
Min hjerne har nemlig en tendens til at køre på den høje klinge, hvis ikke jeg bevidst husker den på at sagtne farten.
Jeg har taget min kalender frem og i aften vil jeg sætte mig ned og planlægge lidt flere pauser. Jeg vil sætte mindst 5 små farvede post it ind på siderne.
Hver post it repræsentere en lille pause, så jeg minder mig selv om vigtigheden og allerede nu har pauser at glæde mig til.  
Det bliver ikke til Rømø. Det bliver caffe latte på cafe. En lang tur ved stranden. 2 timers krea i sy-kontoret. Et langt bad med hele kurven af wellness produkter, osv.