Søg i denne blog

Viser opslag med etiketten Ro i Hverdagen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ro i Hverdagen. Vis alle opslag

tirsdag den 22. august 2017

Nyt liv efter nymåne

Jeg elsker at stå i havet og mærke bølgernes puls. At de kontinuerligt ruller frem og tilbage.
Jeg elsker at kigge ud over havet, at kigge uendeligt og bare at være.
Jeg elsker følelsen af sand under fødderne. Grounding. Helt tæt på Moder jord.
I går var ingen undtagelse. Jeg var på stranden i tusmørke. Et af mine favorittidspunkter. 
I går aftes var det solformørkelse, også på de breddegrader, hvor det ikke kunne ses. Samtidig med formørkelsen var der også både nymåne og adskillige planeter der er retrograd. 
Er man til den slags, så kunne det mærkes, at der er gang i energierne. 
Jeg var på stranden mellem kl. 20.30 og 21.00. Der et sted var påvirkningen og energien stærkest på disse kanter. 
I et skønt samarbejde ude i havet i lidt hidsig blæst og godt med bølger gav jeg slip på gammelt tungt skidt i bagagen og lod det blæse væk. 

I dagene op til har jeg trasket rundt som en løve i et lidt for lille bur. Jeg har været urolig, søgende og diffust irriteret.
Da jeg kørte hjem fra stranden var det med en følelse af smuk energi og følelser af tillid, lethed, ro og en lille smule magi. 
Jeg kunne trække vejret frit og være med det der er. Jeg har forstået, at der ikke er grund til at forcerer tingene. Især slet ikke, når retningen endnu ikke er forstået. 
Træk vejret og find roen. Alt ordner sig, når jeg har tillid og tror. Måske ikke på den måde jeg tror det vil, men på den måde, det er tiltænkt.
Træk vejret og vent i stilhed og klarhed, så kommer sprækkerne der skal følges og udforskes. 
Her er det vigtigt at have tillid til vejen, men absolut også at have mod til at handle på de muligheder der byder sig.
Dér har jeg stadigvæk et ret stort mål af udviklings-potentiale! Men jeg øver mig i at gå vejen.



tirsdag den 4. august 2015

Tips til at fastholde roen

Endnu en af de små greb jeg forsøger at fastholde fra sommerferien er småture ud fra matriklen.
Jeg elsker at komme lidt væk. Ikke nødvendigvis langt væk, bare langt nok. En dag i sommerferien skrev jeg dette her indlæg på "den anden side"; Haveheksen og Skovtrolden.
Jeg har to blogs og det lyder måske mærkeligt, men det er faktisk et forsøg på at holde orden:)
Haveheksen og Skovtrolden er min hverdag, have, kreativitet-og familieblog.
Ro i min hverdag er min, skal vi sige, lidt mere personlig udvikling og spiritualitets-blog. 
Nej, det bliver ikke højttravende eller meget teoretisk, det handler bare mere om hvad der foregår inde i mit hovedet end udenfor i min hverdag.

Inde i mit hoved kan der forekomme lettere tendenser til nedsmeltninger og for at forebygge det, har jeg forskellige kneb og tricks i min sorte tryllehat. Det er godt at vide, hvad der virker, så man har mulighed for at hive noget forebyggende op.

En af tricksene er at forlade den hjemmelige matrikel lidt og gerne alene.
Bare lige for at lade batterierne lidt op. Jeg oplader nemlig meget dårligt i bunker af vasketøj, beskidte gulve og edderkoppers guirlander i alle tilgængelige hjørner.

Stranden er altid et godt sted. At se og glo ud over vand er på alle årstider godt for mit mentale vaterpas.

Er det vildt koldt og blæsende er det jo altid en mulighed at blive siddende i bilen eller endnu bedre, komme ud og mærke vinden og dufte havet og så fortrække til bilen. 

Er det til at holde ud at være ude, så træk vejret dybt nogle gange og stræk dig. Stræk dig alt hvad du kan. Bevægelse og ny ilt er altid godt.
Sæt dig så så godt til rette på en sten, i sandet eller hvis det er hamrende koldt, så i bilen.
Se langt ud i horisonten og træk vejret stille og roligt. Mærk at du sidder og er tilstede lige her. Ikke noget med vasketøj, indkøbslister eller andre to do lister. 
Bare at være lige her og når tankerne kommer buldrende ind, så se på dem og lad dem fare videre. 
Når der bliver ro og stilhed indeni, så kommer det altid noget poppende op. Lad det komme og lad det fare videre. 
Vend stille og roligt tilbage igen. Jeg gør det ved at strække kroppen godt igennem igen og begynde at se mig omkring. 
Så er jeg klar til endnu en omgang i hverdagen og glæder mig til at komme hjem igen eller hvis der skal ske noget jeg ikke er meget begejstret for, så hjælper det mig til bedre at fokusere og være i det.  




onsdag den 17. juni 2015

2 minutters ro og duft hver dag


Nu blomstrer en af mine ynglingsroser. "Louise Bugnet".
Måske lidt grov i blade og opbygning, men dejlig ukompliceret. Vinterhårdfør, blomster længe og dufter rigtig dejligt helt af sig selv. Den går jeg forbi hver dag og stikker næsen ned i. Kun med det formål, at stå stille og nyde lidt hver dag. Trække vejret og slå tankerne fra. To minutters små ritualer er med til at holde mit fokus på Ro i min hverdag. Et af mine efterårsprojekter er at plante en buet hæk af "Louise Bugnet". Den skal omkranse en lille plads, hvor jeg kan ligge og meditere. Nyde roen, duften, og summen af insekter rundt om mig. Det glæder jeg mig meget til.
En af mine drømme med Ro i min hverdag er også at vise hvordan en have kan bruges til at finde ro i. Der bliver ikke noget med golfplæner og planter i skarpe veltrimmede geleder. Det bliver med plads til ro og glæde. 
Det kommer stille og rolig, efterhånden som jeg kommer på ideerne.

onsdag den 11. marts 2015




Silence isn't emty.
It's full of answers.....

onsdag den 7. januar 2015

Now is a new moment

Lige nu er et helt unikt øjeblik. Det kommer aldrig igen. 

Et af mine ynglingsmåder at finde ro i mig selv er: 

Close your eyes, open your heart and breathe.
Den kan bruges næsten hvor som helst og når som helst.
Nogle gange bruger jeg den bare et øjeblik. Andre gange i længere tid.

Sid helt stille et øjeblik med lukkede øjne og åbent hjerte. Træk vejret helt ned i maven. Stille og roligt. 
Prøv at finde roen i den indre stilhed og i din vejrtrækning. 
Lad de tanker, der evt. kommer forbi passere uden at gå ind i dem. Du behøver ikke dvæle ved dem, men kan bare sende dem videre. 
Når du har fundet roen så træk vejret dybt og kom op til overfladen igen. Gab alt hvad du kan og stræk dig og du er klar til at forsætte din dag igen.  
Har jeg travlt, så snupper jeg flere små pauser på denne her måde. Det sikrer, at min hjerne ikke bryder sammen i små grå bunker af aske.





fredag den 2. januar 2015

Kom ud

Det blæser meget i dag, men det er ikke helt vildt koldt og solen har vist sig i glimt.  
Så selv for et krybdyr som mig, er det faktisk til at holde ud at være ude og få noget frisk luft og samtidigt sikre at evt. løse genstande ikke suser rundt i hele haven.......
90% af vores energi får vi via åndedrættet, så at få noget frisk luft fyldt med ilt ind er altid en god ide. Godt med tøj på, hvis du er et krybdyr som mig. Jeg hader at fryse og der skal ikke meget til for jeg mener at jeg er ved at fryse til is.
Men når jeg er pakket ordentligt ind, så er det så godt, at stå så stille og trække vejret helt ind og ned. Stille og roligt  og gode dybe vejrtrækninger, så er dit system iltet og der er frisk benzin til din hjerne, dit humør og dit velbefindende og så er det jo altid godt at komme ind i varmen igen. 

torsdag den 23. oktober 2014

Når alt går for stærkt


Så find ro ved stranden. Bare en lille pause ved havet gør godt. 
Lyden og synet af bølgerne mod stranden får mine skuldre til at sænke sig, vejrtrækningen bliver igen rolig og min sjæl falder helt til ro. Jeg kan mærke det i alle celler, ligesom en rolig puls fra universet.
Stå stille, træk vejret rolig og helt ned i maven. Bare følg med i rytmen.
Kig ud over havet, så langt øjnene kan. Ingen fixpunkter i horisonten, bare slap helt af i øjnene og tag roen ind.


onsdag den 1. oktober 2014

Bare jeg har drømmene med mig

Sidder lige og lytter til Spotify, der spiller Nik og Jay's "Forstadsdrømme" 
Jeg E.L.S.K.E.R den sang. Det er simpelhen universel visdom og altid vigtigt, at have sine drømme med sig. Uden drømmene er der ikke noget tilbage.
Lyt til den her :




Jeg har været meget bange for at glemme hvad jeg drømmer om, men ikke mere, for når jeg sørger for at skaffe mig oaser af ro i min hverdag, så kan jeg godt mærke hvor drømmene er og hvor jeg skal hen.
Alligevel er det godt at have sådan nogle fede sange, flotte billeder, citater eller hvad der nu virker som en lille fin huskeseddel på at huske drømmene og roen i hverdagen.






mandag den 8. september 2014

Husker du pauserne?

Pauser kan være bittesmå pauser, små pauser, medium pauser, større pauser, store pauser og rigtig store pauser  - Alt tæller.

Det vigtigste er;
  • at der er så mange af dem, at det er nok. 
  • at de planlægges, så der er noget at glæde sig til.
  • at de der opstår spontant indfanges og bruges.
  • at de alle sammen tælles med og huskes.
Jeg har lige haft den dejligste pause. En nogenlunde lang en. En weekend på Rømø, hvor der ikke var ret meget, der skulle gøres eller huskes. Hvor der ikke var meget andet at lave, end det, der var lyst til.
Jeg havde slæbt de bærbare med, men der var overhovedet ikke mulighed for wifi, så de fik pænt lov at ligge det meste af tiden i kufferten. Jeg fik skrevet nogle blogindlæg i worddokumenter og lidt huskeseddler og jeg fik faktisk skrevet. Selv når der gik lidt skriveblokeringer i selvsving, så var der ingen muligheder for at slippe væk, ved at spille candy crush eller lign. overspring.
Og intet internet = ingen nyheder. Faktisk slet ingen nyheder, for der var ikke engang teksttv på det gamle skrummel af et tv.
Så der var helt ro i og omkring mig.
Det er godt, at blive mindet om, hvordan pauser med ro er, for jeg ved det jo godt, men jeg glemmer det alligevel ind i mellem. Jeg glemmer at jeg skal huske pauserne. At ved at huske pauserne får jeg den ro, der gør så godt og er så vigtig for ligevægten i min hjerne.
Min hjerne har nemlig en tendens til at køre på den høje klinge, hvis ikke jeg bevidst husker den på at sagtne farten.
Jeg har taget min kalender frem og i aften vil jeg sætte mig ned og planlægge lidt flere pauser. Jeg vil sætte mindst 5 små farvede post it ind på siderne.
Hver post it repræsentere en lille pause, så jeg minder mig selv om vigtigheden og allerede nu har pauser at glæde mig til.  
Det bliver ikke til Rømø. Det bliver caffe latte på cafe. En lang tur ved stranden. 2 timers krea i sy-kontoret. Et langt bad med hele kurven af wellness produkter, osv.






 
 
 

lørdag den 23. august 2014

RO i min hverdag:


En gang for snart længe siden besluttede jeg, at jeg gerne ville have en blog. Haveheksen.blogspot blev indfanget og så skete der ikke så meget mere.
Ved årsskiftet 13/14 tog jeg en beslutning om, at nu skulle det være. 
Mine tanker om http://haveheksen.blogspot.dk/ var, at den skulle fyldes med indlæg om min have/dagligdag/krea og familie. De indlæg er der også, men i det små.
Det der fylder er for en stor del tanker om og i mig.
Det er såmænd også en stor del af min dagligdag, men det har skurret lidt, at de fyldte så meget på http://haveheksen.blogspot.dk/. 
Jeg syntes jo det var vigtige indlæg for mig, men det var ikke helt rigtigt at blive ved at fylde dem på der.
Nu har de så fået der egen side, lige her:)
Så bliver http://haveheksen.blogspot.dk/ brugt, som den var tænkt og her på Ro i hverdagen vil jeg så sludre om mine tanker og resultater af mine eksperimenter omkring bl.a. mere mindfulness i hverdagen. 
Her vil komme en række opmærksomheder, som jeg synes er vigtige og som du kan tage med dig i dit hverdagsliv, hvis du kan bruge det. 
Jeg bruger det, fordi jeg er nysgerrig på mig selv og på min personlige udvikling. Jeg bruger det til, at holde de værste stresssymptomer fra hoveddøren, når hamsterhjulet ruller for stærkt og truer med, at dreje i en forkert retning. Jeg bruger det til holde fast i evnen til at være til stede her og nu med det der er vigtigt for mig.
Vil du være med, så vælg et par stykker ud, som du tænker nemt kan implementeres i din hverdag som den ser ud lige nu. Finder du noget, der ser ud til at virke bedre for dig, så afprøv det i stedet for.
Hvis det passer til din hverdag og det virker, så er det det rigtige.