Sommerferien er slut,

så det er nu at de gode intentioner og gode vaner, skal holdes vedlige.
Jeg tror aldrig, at jeg har trængt så meget til ferie, som i år. Det siger jeg muligvis hvert år......? Jeg har brug for enkeltheden, langsommeligheden og følelsen af uendelige mængder af tid. 
Jeg ender oppe i et hjørne af utilpassethed og anarkisme, når jeg i for lang tid har for mange skal-ting hængende over hovedet. Jeg kan blive decideret arrig, hvad der ikke særlig klædeligt, men når man ved det, respekterer det og husker det, så er det jo muligt at forsøge at navigere i det. 
Så jeg øver mig og falder i og øver mig og falder i og øver mig og falder i.....
Sommerferien har gjort godt. Masser af tid og masser af langsommelighed. Nu er kunsten at fastholde dette flow.

I morges var der flokke af gæs, der lige krydsede en sommerblå morgenhimmel. Det er sådan noget jeg nyder. Bare at sidde og betragte og mærke roen i hvert hjørne af kroppen.

Flokken blev fanget af kameraet ret sent og ret hurtigt. Det er derfor at jeg kun fik bagtroppen helt nede i kanten af billedet. Jeg ved godt, at det ligner fluer. Det er det ikke, det er gæs.

Jeg elsker min meditaionspraksis, men også den er nemmeste at holde ved lige, når der er masser af tid og knap så mange praktiske hverdagsting, der kræver opmærksomhed.
Snart starter hverdagen for alvor og selvom det ikke er noget i vejen med hverdsagen, allerhøjst lidt der skal justeres, så er det altså desværre i ferierne at jeg lever, føler, sanser, orker mest.
Bevares jeg kan li´min hverdagen og er taknemmelig for hvad der er fyldt i den, men det for mig så vigtige flow har jeg svært ved at fastholde midt i madpakker, aftaler, køre-/hente-rutiner, for meget arbejde og det største af; alt tidlig op om morgenen. 
Jeg er ikke og bliver næppe nogensinde morgenmennesker. Jeg anerkender nødvendigheden af, at komme op i god tid, men jeg kommer aldrig til at elske det.
Min bløde seng, min varme dyne og nattens, søvnens og drømmenes bløde landskaber trækker så meget i mig.
I år prøver jeg en ny strategi. Prøver at samle mig selv op og lade krop og sjæl vågne og næres stille og roligt. Nyde, at dagen vågner sammen med mig og lade op i takt med det.
Det skulle gerne ende med en win-win situation. Jeg er dog lidt spændt på, om jeg kan holde den i kog, når efteråret og vinteren kommer og morgenerne bliver mørkere.....Men jeg håber det, for det giver mig lidt mulighed for den langsommelighed og følelse af uendelige mængder af tid, som jeg har brug for.