Sommerferien er slut,

så det er nu at de gode intentioner og gode vaner, skal holdes vedlige.
Jeg tror aldrig, at jeg har trængt så meget til ferie, som i år. Det siger jeg muligvis hvert år......? Jeg har brug for enkeltheden, langsommeligheden og følelsen af uendelige mængder af tid. 
Jeg ender oppe i et hjørne af utilpassethed og anarkisme, når jeg i for lang tid har for mange skal-ting hængende over hovedet. Jeg kan blive decideret arrig, hvad der ikke særlig klædeligt, men når man ved det, respekterer det og husker det, så er det jo muligt at forsøge at navigere i det. 
Så jeg øver mig og falder i og øver mig og falder i og øver mig og falder i.....
Sommerferien har gjort godt. Masser af tid og masser af langsommelighed. Nu er kunsten at fastholde dette flow.

I morges var der flokke af gæs, der lige krydsede en sommerblå morgenhimmel. Det er sådan noget jeg nyder. Bare at sidde og betragte og mærke roen i hvert hjørne af kroppen.

Flokken blev fanget af kameraet ret sent og ret hurtigt. Det er derfor at jeg kun fik bagtroppen helt nede i kanten af billedet. Jeg ved godt, at det ligner fluer. Det er det ikke, det er gæs.

Jeg elsker min meditaionspraksis, men også den er nemmeste at holde ved lige, når der er masser af tid og knap så mange praktiske hverdagsting, der kræver opmærksomhed.
Snart starter hverdagen for alvor og selvom det ikke er noget i vejen med hverdsagen, allerhøjst lidt der skal justeres, så er det altså desværre i ferierne at jeg lever, føler, sanser, orker mest.
Bevares jeg kan li´min hverdagen og er taknemmelig for hvad der er fyldt i den, men det for mig så vigtige flow har jeg svært ved at fastholde midt i madpakker, aftaler, køre-/hente-rutiner, for meget arbejde og det største af; alt tidlig op om morgenen. 
Jeg er ikke og bliver næppe nogensinde morgenmennesker. Jeg anerkender nødvendigheden af, at komme op i god tid, men jeg kommer aldrig til at elske det.
Min bløde seng, min varme dyne og nattens, søvnens og drømmenes bløde landskaber trækker så meget i mig.
I år prøver jeg en ny strategi. Prøver at samle mig selv op og lade krop og sjæl vågne og næres stille og roligt. Nyde, at dagen vågner sammen med mig og lade op i takt med det.
Det skulle gerne ende med en win-win situation. Jeg er dog lidt spændt på, om jeg kan holde den i kog, når efteråret og vinteren kommer og morgenerne bliver mørkere.....Men jeg håber det, for det giver mig lidt mulighed for den langsommelighed og følelse af uendelige mængder af tid, som jeg har brug for.

Kom ud

Det blæser meget i dag, men det er ikke helt vildt koldt og solen har vist sig i glimt.  
Så selv for et krybdyr som mig, er det faktisk til at holde ud at være ude og få noget frisk luft og samtidigt sikre at evt. løse genstande ikke suser rundt i hele haven.......
90% af vores energi får vi via åndedrættet, så at få noget frisk luft fyldt med ilt ind er altid en god ide. Godt med tøj på, hvis du er et krybdyr som mig. Jeg hader at fryse og der skal ikke meget til for jeg mener at jeg er ved at fryse til is.
Men når jeg er pakket ordentligt ind, så er det så godt, at stå så stille og trække vejret helt ind og ned. Stille og roligt  og gode dybe vejrtrækninger, så er dit system iltet og der er frisk benzin til din hjerne, dit humør og dit velbefindende og så er det jo altid godt at komme ind i varmen igen. 

En smuk salme

Jeg har været i kirke i dag til allehelgens gudstjeneste - En meget smuk stund hvor vi bl.a. sang den smukke salme; Nu går solen sin vej. 

Det er måske lidt lettere at acceptere, at det bliver mørkere og med mindre sol, hvis vi tænker på at solen bare går videre for at skinne på nogle andre det næste halve år.

Derefter kommer den igen til os. 

Alle salmebogens salmer kan findes her: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/

Jeg kendte ikke den danske salmebog online.dk, men det er en dejlig side, hvor alle samlebogens smukke salmer kan søges frem, enten vil hjælp af salmens nummer eller ved dele af teksten. 

786

Nu går solen sin vej

Mel.: Erik Sommer 1980

1

Nu går solen sin vej
for at skinne på andre,
for alle på jorden har brug for dens lys,
og de håber og venter
på dagen, du skaber,
for kun i din sol, Gud, kan livet fornys.

2
Nu går landet til hvile,
og travlheden dæmpes,
og hjemmene fyldes af aftnens musik.
Vær med den, kære Gud,
der må sidde alene,
og den, der nu slider sig træt på fabrik!

3
Nu er timen til stilhed,
til bøn og til tanker,
til ord, som har vægt, og som kræver et svar.
Kom og rør ved os, Kristus,
så vi bliver åbne
for glæden og livet og freden, du har.

4
Nu er timen, hvor du
dømmer alt det, vi gjorde,
som vendte os bort fra vor næste og dig.
Nu er timen, hvor du
sletter alt det, der skiller,
hvor du siger: Kom, og vær hjemme hos mig!

Lever du det liv du gerne vil?

Det gør jeg, sådan i store træk. Jeg er i hvert fald godt i gang. En gang imellem så løber hverdagen helt af med mig og så fiser jeg bare rundt, som en lille forvirret flue.
Ikke at der noget galt med hverdagen, slet ikke og jeg kan faktisk godt li' dem, de hverdage, men en gang imellem så løber mit hamsterhjul løbsk og der går flue i mit hoved.
Sådan har det været i en periode kombineret med det gryende efterår. Efteråret er flot og jeg glædes dagligt over de smukke farver i naturen, men det er uundgåeligt også sådan at lyset forsvinder lidt efter lidt.
Og jeg er så afhængig af det lys. Jeg virker bedst, når der er varme og lys i luften og mindst når det er koldt, mørkt og blæsende......
Men i år vil jeg benytte en anden taktik. Jeg vil gå ind i hyggen, varmen og de levende lys´ skær. Jeg vil spille spil foran den buldrende brændeovn sammen med mine unger. Gå udenfor, så snart at chancen byder sig. Nyde at haven lukker langsomt ned. Nyde at se langt og at blive blæst igennem på stranden. Nyde regnen og glæde mig til varmen indendøre. Jeg vil drikke så meget hyldebærsaft, at jeg bliver mørklilla indvendig:)
Jeg vil lægge planer for næste år i min have og drømme om solbeskinnet ferier.
Jeg vil  nyde himlens farver og tage billeder af den, når jeg kan: