Søg i denne blog

Viser opslag med etiketten Mindfulness. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mindfulness. Vis alle opslag

mandag den 3. august 2015

Sommerferien er slut,

så det er nu at de gode intentioner og gode vaner, skal holdes vedlige.
Jeg tror aldrig, at jeg har trængt så meget til ferie, som i år. Det siger jeg muligvis hvert år......? Jeg har brug for enkeltheden, langsommeligheden og følelsen af uendelige mængder af tid. 
Jeg ender oppe i et hjørne af utilpassethed og anarkisme, når jeg i for lang tid har for mange skal-ting hængende over hovedet. Jeg kan blive decideret arrig, hvad der ikke særlig klædeligt, men når man ved det, respekterer det og husker det, så er det jo muligt at forsøge at navigere i det. 
Så jeg øver mig og falder i og øver mig og falder i og øver mig og falder i.....
Sommerferien har gjort godt. Masser af tid og masser af langsommelighed. Nu er kunsten at fastholde dette flow.

I morges var der flokke af gæs, der lige krydsede en sommerblå morgenhimmel. Det er sådan noget jeg nyder. Bare at sidde og betragte og mærke roen i hvert hjørne af kroppen.
Flokken blev fanget af kameraet ret sent og ret hurtigt. Det er derfor at jeg kun fik bagtroppen helt nede i kanten af billedet. Jeg ved godt, at det ligner fluer. Det er det ikke, det er gæs.

Jeg elsker min meditaionspraksis, men også den er nemmeste at holde ved lige, når der er masser af tid og knap så mange praktiske hverdagsting, der kræver opmærksomhed.
Snart starter hverdagen for alvor og selvom det ikke er noget i vejen med hverdsagen, allerhøjst lidt der skal justeres, så er det altså desværre i ferierne at jeg lever, føler, sanser, orker mest.
Bevares jeg kan li´min hverdagen og er taknemmelig for hvad der er fyldt i den, men det for mig så vigtige flow har jeg svært ved at fastholde midt i madpakker, aftaler, køre-/hente-rutiner, for meget arbejde og det største af; alt tidlig op om morgenen. 
Jeg er ikke og bliver næppe nogensinde morgenmennesker. Jeg anerkender nødvendigheden af, at komme op i god tid, men jeg kommer aldrig til at elske det.
Min bløde seng, min varme dyne og nattens, søvnens og drømmenes bløde landskaber trækker så meget i mig.
I år prøver jeg en ny strategi. Prøver at samle mig selv op og lade krop og sjæl vågne og næres stille og roligt. Nyde, at dagen vågner sammen med mig og lade op i takt med det.
Det skulle gerne ende med en win-win situation. Jeg er dog lidt spændt på, om jeg kan holde den i kog, når efteråret og vinteren kommer og morgenerne bliver mørkere.....Men jeg håber det, for det giver mig lidt mulighed for den langsommelighed og følelse af uendelige mængder af tid, som jeg har brug for.




onsdag den 7. januar 2015

Now is a new moment

Lige nu er et helt unikt øjeblik. Det kommer aldrig igen. 

Et af mine ynglingsmåder at finde ro i mig selv er: 

Close your eyes, open your heart and breathe.
Den kan bruges næsten hvor som helst og når som helst.
Nogle gange bruger jeg den bare et øjeblik. Andre gange i længere tid.

Sid helt stille et øjeblik med lukkede øjne og åbent hjerte. Træk vejret helt ned i maven. Stille og roligt. 
Prøv at finde roen i den indre stilhed og i din vejrtrækning. 
Lad de tanker, der evt. kommer forbi passere uden at gå ind i dem. Du behøver ikke dvæle ved dem, men kan bare sende dem videre. 
Når du har fundet roen så træk vejret dybt og kom op til overfladen igen. Gab alt hvad du kan og stræk dig og du er klar til at forsætte din dag igen.  
Har jeg travlt, så snupper jeg flere små pauser på denne her måde. Det sikrer, at min hjerne ikke bryder sammen i små grå bunker af aske.





torsdag den 23. oktober 2014

Når alt går for stærkt


Så find ro ved stranden. Bare en lille pause ved havet gør godt. 
Lyden og synet af bølgerne mod stranden får mine skuldre til at sænke sig, vejrtrækningen bliver igen rolig og min sjæl falder helt til ro. Jeg kan mærke det i alle celler, ligesom en rolig puls fra universet.
Stå stille, træk vejret rolig og helt ned i maven. Bare følg med i rytmen.
Kig ud over havet, så langt øjnene kan. Ingen fixpunkter i horisonten, bare slap helt af i øjnene og tag roen ind.


søndag den 19. oktober 2014

Dvæl ikke ved fortiden, drøm ikke om fremtiden, koncentrer sindet på det nuværende øjeblik......
                                                                                                      Siddharta Gautaama Buddha



lørdag den 23. august 2014

RO i min hverdag:


En gang for snart længe siden besluttede jeg, at jeg gerne ville have en blog. Haveheksen.blogspot blev indfanget og så skete der ikke så meget mere.
Ved årsskiftet 13/14 tog jeg en beslutning om, at nu skulle det være. 
Mine tanker om http://haveheksen.blogspot.dk/ var, at den skulle fyldes med indlæg om min have/dagligdag/krea og familie. De indlæg er der også, men i det små.
Det der fylder er for en stor del tanker om og i mig.
Det er såmænd også en stor del af min dagligdag, men det har skurret lidt, at de fyldte så meget på http://haveheksen.blogspot.dk/. 
Jeg syntes jo det var vigtige indlæg for mig, men det var ikke helt rigtigt at blive ved at fylde dem på der.
Nu har de så fået der egen side, lige her:)
Så bliver http://haveheksen.blogspot.dk/ brugt, som den var tænkt og her på Ro i hverdagen vil jeg så sludre om mine tanker og resultater af mine eksperimenter omkring bl.a. mere mindfulness i hverdagen. 
Her vil komme en række opmærksomheder, som jeg synes er vigtige og som du kan tage med dig i dit hverdagsliv, hvis du kan bruge det. 
Jeg bruger det, fordi jeg er nysgerrig på mig selv og på min personlige udvikling. Jeg bruger det til, at holde de værste stresssymptomer fra hoveddøren, når hamsterhjulet ruller for stærkt og truer med, at dreje i en forkert retning. Jeg bruger det til holde fast i evnen til at være til stede her og nu med det der er vigtigt for mig.
Vil du være med, så vælg et par stykker ud, som du tænker nemt kan implementeres i din hverdag som den ser ud lige nu. Finder du noget, der ser ud til at virke bedre for dig, så afprøv det i stedet for.
Hvis det passer til din hverdag og det virker, så er det det rigtige.