Ynglingsord (Part 2)

Her er part 2 af nogle af mine ynglingsord. 

Jeg elsker jo, når ord vækker genklag i mig. Når jeg nærmest fysisk kan mærke et fint lille hallo, her er noget du skal kigge lidt nærmere på.  

Der er ikke nogen nærmere prioriteret rækkefølge i føljetonen. 

Denne her har jeg mødt i flere variationen gennem årene, men det er først nu, at jeg for alvor tør tage fat i svarene.

En tidligere præsentation kunne have været:

Hej, det er mig kyllingen, aka Dronningen af overspringshandlinger....

Nu tør jeg godt sætte mig stille ned og lytte til svarene. Jeg tør også godt, måske lidt forsigtigt, gå med svarene. Jeg synes, det er lidt svært og lidt ubehageligt ind i mellem. Men det er faktisk også ubehageligt og svært at blive hængende, når nu det er så tydeligt, at det faktisk er på høje tid, at rykke på svarene/indsigterne.

Det her er et godt tænke-sted.

Hvis du vil være med, så find dit eget gode tænke-sted.

Jeg er stor tilhænger af udendørs tænkning, men en god stol og 15 minutters ro kan altså også rykke.

Det vigtigste er at være ærlig overfor sig selv og lytte godt efter.

Hvordan ville dit liv være, hvis du de næste 5 år turde leve alle muligheder fuldt ud?

Hvis du eliminerede alle forhindringer du mødte en efter en, efterhånden, som du mødte dem?

Hvor ville du være? Hvordan ville du have det? 

Ansvaret er dit og mulighederne er der. Det er bare at begynde med første lille skridt.

Hvad vælger du at gøre? Hvor ligger første lille skridt?

Nyt liv efter nymåne

Jeg elsker at stå i havet og mærke bølgernes puls. At de kontinuerligt ruller frem og tilbage.
Jeg elsker at kigge ud over havet, at kigge uendeligt og bare at være.
Jeg elsker følelsen af sand under fødderne. Grounding. Helt tæt på Moder jord.
I går var ingen undtagelse. Jeg var på stranden i tusmørke. Et af mine favorittidspunkter. 
I går aftes var det solformørkelse, også på de breddegrader, hvor det ikke kunne ses. Samtidig med formørkelsen var der også både nymåne og adskillige planeter der er retrograd. 
Er man til den slags, så kunne det mærkes, at der er gang i energierne. 
Jeg var på stranden mellem kl. 20.30 og 21.00. Der et sted var påvirkningen og energien stærkest på disse kanter. 
I et skønt samarbejde ude i havet i lidt hidsig blæst og godt med bølger gav jeg slip på gammelt tungt skidt i bagagen og lod det blæse væk. 

I dagene op til har jeg trasket rundt som en løve i et lidt for lille bur. Jeg har været urolig, søgende og diffust irriteret.
Da jeg kørte hjem fra stranden var det med en følelse af smuk energi og følelser af tillid, lethed, ro og en lille smule magi. 
Jeg kunne trække vejret frit og være med det der er. Jeg har forstået, at der ikke er grund til at forcerer tingene. Især slet ikke, når retningen endnu ikke er forstået. 
Træk vejret og find roen. Alt ordner sig, når jeg har tillid og tror. Måske ikke på den måde jeg tror det vil, men på den måde, det er tiltænkt.
Træk vejret og vent i stilhed og klarhed, så kommer sprækkerne der skal følges og udforskes. 
Her er det vigtigt at have tillid til vejen, men absolut også at have mod til at handle på de muligheder der byder sig.
Dér har jeg stadigvæk et ret stort mål af udviklings-potentiale! Men jeg øver mig i at gå vejen.

Sommerferien er slut,

så det er nu at de gode intentioner og gode vaner, skal holdes vedlige.
Jeg tror aldrig, at jeg har trængt så meget til ferie, som i år. Det siger jeg muligvis hvert år......? Jeg har brug for enkeltheden, langsommeligheden og følelsen af uendelige mængder af tid. 
Jeg ender oppe i et hjørne af utilpassethed og anarkisme, når jeg i for lang tid har for mange skal-ting hængende over hovedet. Jeg kan blive decideret arrig, hvad der ikke særlig klædeligt, men når man ved det, respekterer det og husker det, så er det jo muligt at forsøge at navigere i det. 
Så jeg øver mig og falder i og øver mig og falder i og øver mig og falder i.....
Sommerferien har gjort godt. Masser af tid og masser af langsommelighed. Nu er kunsten at fastholde dette flow.

I morges var der flokke af gæs, der lige krydsede en sommerblå morgenhimmel. Det er sådan noget jeg nyder. Bare at sidde og betragte og mærke roen i hvert hjørne af kroppen.

Flokken blev fanget af kameraet ret sent og ret hurtigt. Det er derfor at jeg kun fik bagtroppen helt nede i kanten af billedet. Jeg ved godt, at det ligner fluer. Det er det ikke, det er gæs.

Jeg elsker min meditaionspraksis, men også den er nemmeste at holde ved lige, når der er masser af tid og knap så mange praktiske hverdagsting, der kræver opmærksomhed.
Snart starter hverdagen for alvor og selvom det ikke er noget i vejen med hverdsagen, allerhøjst lidt der skal justeres, så er det altså desværre i ferierne at jeg lever, føler, sanser, orker mest.
Bevares jeg kan li´min hverdagen og er taknemmelig for hvad der er fyldt i den, men det for mig så vigtige flow har jeg svært ved at fastholde midt i madpakker, aftaler, køre-/hente-rutiner, for meget arbejde og det største af; alt tidlig op om morgenen. 
Jeg er ikke og bliver næppe nogensinde morgenmennesker. Jeg anerkender nødvendigheden af, at komme op i god tid, men jeg kommer aldrig til at elske det.
Min bløde seng, min varme dyne og nattens, søvnens og drømmenes bløde landskaber trækker så meget i mig.
I år prøver jeg en ny strategi. Prøver at samle mig selv op og lade krop og sjæl vågne og næres stille og roligt. Nyde, at dagen vågner sammen med mig og lade op i takt med det.
Det skulle gerne ende med en win-win situation. Jeg er dog lidt spændt på, om jeg kan holde den i kog, når efteråret og vinteren kommer og morgenerne bliver mørkere.....Men jeg håber det, for det giver mig lidt mulighed for den langsommelighed og følelse af uendelige mængder af tid, som jeg har brug for.

2 minutters ro og duft hver dag

Nu blomstrer en af mine ynglingsroser. "Louise Bugnet".
Måske lidt grov i blade og opbygning, men dejlig ukompliceret. Vinterhårdfør, blomster længe og dufter rigtig dejligt helt af sig selv. Den går jeg forbi hver dag og stikker næsen ned i. Kun med det formål, at stå stille og nyde lidt hver dag. Trække vejret og slå tankerne fra. To minutters små ritualer er med til at holde mit fokus på Ro i min hverdag. Et af mine efterårsprojekter er at plante en buet hæk af "Louise Bugnet". Den skal omkranse en lille plads, hvor jeg kan ligge og meditere. Nyde roen, duften, og summen af insekter rundt om mig. Det glæder jeg mig meget til.
En af mine drømme med Ro i min hverdag er også at vise hvordan en have kan bruges til at finde ro i. Der bliver ikke noget med golfplæner og planter i skarpe veltrimmede geleder. Det bliver med plads til ro og glæde. 
Det kommer stille og rolig, efterhånden som jeg kommer på ideerne.

A little step

A little step 

may be 

the beginning 

of a great journey.......

Daniel-Léo Richard står som ophavsmand på Facebook.

Jeg faldt over den i dag og det var godt den kom forbi. Det er nemlig rigtigt. Hvis ikke du flytter dig, kommer du i hvert fald ingen andre steder hen. 

Jeg har længe været faret vild fra mig selv. Ret længe og ret vild. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvor jeg vil hen eller hvorfor. Kan bare mærke en grundlæggende frustration og en grundfølelse af at være helt ude af retning. Jeg vil noget andet. Der er noget som ikke er godt og et stærkt ønske om at vælge en anden vej lurer lige under overfladen. En gang imellem bryder det igennem og flammer op i lys lue. Jeg står og ser fascineret på, men jeg har ingen fornemmelse for målet eller vejen derhen. Det er noget rod, som længe kun har ført til frustration, dårligt humør og en general følelse af, at sidde fast i noget klister. 

Handlingslammelse er en ubehagelige følelse og jeg har svært ved at deale med den. 

Men nu prøver jeg igen. Jeg har åbnet øjnene og sanserne og har set små tegn på muligheder. Så med a little step......begynder jeg at gå.
For bl.a at kunne huske min rejse og for at dele min tro på, at ro i hverdagen er vigtig, så genopliver jeg bloggen "Ro i min hverdag". Den har længe ligget stille hen og det duer ikke for jeg kan rigtig godt lide den.
Jeg skriver også på bloggen "Haveheksen" som er mit sted for familieliv, kreating, min have og dagligdagen udenpå. 
Det her er mit personlige indvendige frirum. Det skal handle om det der foregår indeni. Indeni skal være lige så meget på, som udenpå.
Jeg ønsker alle der rejser med små skridt, en stor rejse.

  

My own way

Day after day, heartbeat after heartbeat 
I will find my own pretty way

Just fly.....

Svært, men helt sikkert godt og sundt at kunne:

I have come to accept the feeling of not knowing where I am going. And I have trained myself to love it. 

Because it is only when we are suspended in mid-air with no landing in sight, that we force our wings to unravel and alas begin our flight. 

And as we fly, we still may not know where we are going to.

But the miracle is in the unfolding of the wings. You may not know where you're going, but you know that so long as you spread your wings, the winds will carry you.
―C. JoyBell C.

Once in a while

Once in a while, someone comes into your

life and changes everything. Raises your

standards, makes you laugh, and makes you

feel at home. And even though you're not

together, you feel like you never want to

let them go.

Ud at lede

I know what I want.

I know I deserve to have it. 

I take responsibility for bringing it into my life.

John Assaraf

Silence isn't emty.

It's full of answers.....

I dag

Hvad vil du rigtig gerne i dag?

Hvad er det mindste du kan gøre for at komme tættere på det?

Husk:

Wish it.........dream it.......do it! Just do it. 

Hvad ønsker du dig?

Hvad ønsker du dig? Sådan på de halvstore linjer? 

Hvad gør du for at få det? Eller bare for at komme nærmere det i din hverdag? 

Brug en halv time i dag på at tænke over det.
Tænk over hvad du gør, der bringer dig tættere på hvad du ønsker dig og hvad gør du evt. der trækker dig længere væk?

Hvad er det mindste du skal gøre i dag for at komme tættere på?

Just do it....

Kigger du nok op?

Husker du at kigge op? At strække ryggen og nakken ud og kigge helt op i stedet for ned i jorden eller lige ud?

At kigge op i himlen efter gæssenes formationer på den blågrå himmel og bare stå stille et øjeblik og nyde det.

Jeg har i for lange perioder kigget alt for meget ned. Stået og rodet med skoen i græs og mudder for at finde min vej frem. Gået på de veje og stier som jeg plejer og brokket mig i det stille over, at der ikke skete noget. Bare et eller andet. Noget som ville ændre på den der lidt triste grundfølelse jeg ofte har. Jeg har tænkt meget og ventet på, at finde min vej. At den pludselig ville vise sig ud af det blå.....Pling og så ville jeg vide hvor jeg skulle gå hen.....

I 2014 blev jeg bedre til bare at gå. Hvad har jeg lyst til? Så gør jeg det. Hvor vil jeg gerne hen? Så går jeg derhen ad.
Jeg har fundet nogle fine værktøjer, der virker for mig. Nogle tanker og greb, som får mig lidt ud af mit selvskabte mudderhul. 
Måske virker de også for dig eller måske bliver du inspireret til at gøre noget andet.

De kommer her på bloggen de nærmeste dage. Brug dem endelig hvis du kan. Der er ikke noget hokus pokus eller kemiske duftlys og røgelsespinde over dem. 
Det er bare lidt strøtanker

Er dit liv et eventyr?

Er der der eventyr i dit liv? Er der liv i dit eventyr? Er der eventyr elementer i dit liv? Er det de gode elementer, så som glimmer og magi eller er der alt for meget tjørnekrat og for mange trolde?

Hvis dit liv var et eventyr, gad du så egentligt læse det?

2015 er begyndt i dag og mit 2015 er bl.a der, hvor jeg leder efter de fineste eventyr. Selv i en frosset vandpyt midt på gårdspladsen kan der være glimmer og solskinsstref.....
Men det kan jeg jo først se, når jeg går ud og kigger. 

Nytårsforsæt eller ej?

Eller 

We will open the book. 

It's pages are blank. 

We are going to put words

On them ourselves. 

The book is called

OPPORTUNITY 

And it's first chapter is

NEW YEARS DAY. "

- Edith Lovejoy Pierce

Jeg vælger nu altid den sidste vinkel:)

Jeg synes, at det er lidt vemodigt at lukke endnu et år ned. Måske er det noget der kommer med alderen? På en gang er det lidt trist og alligevel også med en håndfuld sommerfugle i maven. 

Tanker som; Hvad venter i det nye år? Hvad bød det gamle år på? Og hvad ønsker jeg af det nye år? Fik jeg gjort alt det jeg gerne ville og havde planlagt i det gamle år? Ja? Eller var det noget, der gik en anden vej? Noget jeg opgav? Hvorfor? Alt det sidder jeg og tænker lidt over og skriver ned i min lille bog. Det er sjovt og lidt vemodigt at kigge på hvad jeg skrev ved sidste nytår og hvad jeg har skrevet i løbet af året.

Det er ikke som sådan en dagbog, men alligevel en bog, hvor jeg skriver og tegner drømme, ønsker, projekter og tanker ned i. Hverken hver dag eller hver uge, bare når de lige kommer forbi.

To faste tanker. hvert år ved nytår er:

Hvilken overskrift(er) ser jeg, når jeg kigger tilbage på året, der gik?

Udvikling! Og forberedelse. Forberedelse til noget nyt. Som jeg endnu ikke kender målet for men, som jeg har mærket boble. Jeg har gået lidt i zig zag, men det er ok, for jeg har flyttet mig og nydt (det meste) af rejsen gennem året. 

Hvilken overskrift skal det nye år have? 

MOD! Masser af mod.

Mod til at forsætte med at lede efter bobler. Mod til at lytte efter bobler. 

Mod til at drømme og handle stort. 

Har du tænkt over hvad dine overskrifter var og skal være?  

At bære drømmene med

At have sine drømme med sig er noget af det største og vigtigste, men det der står over, er at handle på dem, så de vokser sig store, stærke og flyvefærdige og bliver til endnu flere drømme og mål.

Det kræver mod at turde gå med sine drømme, især når det er mørkt eller der er sten på vejen.

Men det giver så god mening, for at blive stående eller gå en forkert vej trækker energien og lyset ud af krop og sjæl.

Det handler ikke om at undgå frygten og tvivlen, når man går med sine drømme, men om at blive gode venner med de to. Mærker du frygten og tvivlen, så bliv stående og kig roligt på dem. Hvad vil de sige? Hvad betyder det, at de kigger frem?

Det er, når de kravler eller buldrer frem, at der er noget på spil…noget at være nysgerrig på.

Måske er det nogle gamle mønstre og gamle følelser, der vækkes?

Jeg husker så på, at mønstre bare er gamle vaner og ved at arbejde med dem kan de erstattes af andre vaner. Og følelser, er kun følelser. At jeg ikke ér mine følelser, men kan gå ind og ud af dem. Jeg er summen af hvad jeg har tænkt, følt og oplevet og fremadrettet kan tanker, følelser og oplevelser justeres. 

Når floden af følelser virker overvældende og truer med at hive mig med, kan jeg gå ind i mig selv. Meditation er en glimrende hjælp til at få nok fodfæste til at turde kigge på floden. Jeg kan så vælge at smide de følelser der en gang hjalp mig ud og erstatte dem med nogle andre, der er mere hensigtsmæssige til der, hvor jeg er nu. 

Drømme og nye veje

I sidste uge drømte jeg en drøm, sådan en rigtig uhyggelig én, der glimtvis stadigvæk sad i kroppen i flere dage efter. 
Føj, hvor var den skræmmende. Jeg har aldrig nogensinde været så ulykkelig eller så grundangst før, men den er sat på plads nu og virker derfor som et vigtigt pejlemærke for at få ro, mål og retning. 
Noget gammelt der ikke længere skal bruges, er rystet af og selvom drømmen var voldsom, så var den "bare" et tegn. Et tegn, der viser, hvad jeg skal huske fremad. Et tegn på, at en ny tid skal opstå og at i stedet for at gå ned af en tilfældig vej, så skal jeg slappe af og se hvad der byder sig. Ro på og så skal en ny vej nok vise sig og så husk "just do it". 
Der kan køre mange spor/forestillinger inde i mit hoved. De kører så tæt og hurtigt, at jeg ofte glemmer, jeg er jo lige hér! Og jeg tænker så mange tanker, at jeg en gang imellem kan gøre mig selv helt træt i hovedet. Det er ok, at tænke, men det er tid til at tænke mindre og handle mere. Det andet skal jeg lægge bag mig. 
Så mere stilhed, mere ro, mere nærvær, mere mod til at gøre det, der betyder noget for mig og hele tiden have en stille og rolig plan og et mål kombineret med en åbenhed for hvad der kommer, er den nye vej. 
Jeg har i al for lang tid ladet mig sejle/transportere/glide hid og did af tilfældigheder. Jeg må gerne tage ansvar og gå selv. Gå bevidst mod de mål og ønsker jeg lægger ind i mit (familie)-liv og jeg må gerne sidde stille og se hvad der kommer til mig.
Når jeg husker det, så mærker jeg en lethed, som om, at en hård sort skal endelig er krakeleret og nu ligger i skarpe stykker på gulvet omkring mig.
Den nye lethed og bevægelighed, som skyerne, skal være mit nye id.

Bare jeg har drømmene med mig

Sidder lige og lytter til Spotify, der spiller Nik og Jay's "Forstadsdrømme" 
Jeg E.L.S.K.E.R den sang. Det er simpelhen universel visdom og altid vigtigt, at have sine drømme med sig. Uden drømmene er der ikke noget tilbage.
Lyt til den her :

Jeg har været meget bange for at glemme hvad jeg drømmer om, men ikke mere, for når jeg sørger for at skaffe mig oaser af ro i min hverdag, så kan jeg godt mærke hvor drømmene er og hvor jeg skal hen.
Alligevel er det godt at have sådan nogle fede sange, flotte billeder, citater eller hvad der nu virker som en lille fin huskeseddel på at huske drømmene og roen i hverdagen.