Hvis man har indsigten?

Har man så ikke også pligten til at handle?

Jeg holder fri i dag. Der er ting, der skal nåes og derfor var det bedst sådan.

Den allerbedste start på en fridag er en morgentur på stranden, især udenfor sæsonen, hvor der er god plads og stilhed til at tænke og høre tankerne.
Jeg elsker at kigge langt ud over havet. Mærke pulsen af bølgerne i kroppen og mærke vinden.

I dag tænkte jeg over de historier, som jeg fortæller om mig selv. En af de mest vedholdende er, at jeg er sådan en, der kvitter. Starter op med de allerbedste intentionen og så ender med at droppe det igen.

Jeg er ved, at starte et coaching forløb op hos en rigtig dygtig coach. Jeg har fået hende anbefalet af en kollega og jeg glæder mig. Jeg trænger! 
Jeg har brug for, at en udenfra kigger på mig og mit og sparker lidt i den rigtige retning. 
Jeg er lidt grundtræt af, at være træt og mellemtilfreds, uden af kunne sætte fingeren på hvad der præcis er, der skurrer og gnaver
.
Det er så her stemmen i mit hoved kommer ind i billedet:
Hvorfor gider du sætte det i gang? Hvad skal det nytte? Hvorfor pokker er du ikke bare tilfreds, der hvor du er? Og hvis du ikke er hvorfor ændre du det bare ikke af dig selv?
Har du tænkt over HVOR MANGE penge du kommer til at bruge?
Hvad er det, der gør at du tror på, at du ændrer dig denne gang?
Falder du ikke bare (igen) i, at "så gør jeg så som jeg plejer bagefter?" 
Og så har du igen brugt en bunke penge og troet at nu, nu ændrer dette noget. Nu kommer jeg helt derhen i mål, hvor jeg gerne vil. Nu bliver jeg lykkelig, rig, tilfreds, what ever.......?
Og så sker der lige så lidt som sidst og gangen før og........du er bare endnu mere trist og sur på dig selv bagefter, fordi du fejlede igen........

Der midt på stranden i morges hørte jeg det hele igen og igen og igen, men jeg hørte også sætningen; Hvis man har indsigten - Har man så ikke også pligten til at handle?

Den tænker jeg lige ret meget over. Måske kunne jeg kigge på min overbevisning i det lys?
Jeg vil lave historien om. Jeg er nemlig ikke sådan en der kvitter! Slet ikke når jeg har fået indsigten; at det er sådan jeg taler til og om mig selv. 
Hvis jeg ikke vidste det, så var det jo noget andet.Det er svært at lave noget om, man ikke er bevidst om. Ikke  ved er sådan eller hvor det kommer fra, men når man ved det, er klart bevidst om hvad der taler og hvorfor, så er det da vist bare at tage kampen op og skrive historien om, 


  

Sommerferien er slut,

så det er nu at de gode intentioner og gode vaner, skal holdes vedlige.
Jeg tror aldrig, at jeg har trængt så meget til ferie, som i år. Det siger jeg muligvis hvert år......? Jeg har brug for enkeltheden, langsommeligheden og følelsen af uendelige mængder af tid. 
Jeg ender oppe i et hjørne af utilpassethed og anarkisme, når jeg i for lang tid har for mange skal-ting hængende over hovedet. Jeg kan blive decideret arrig, hvad der ikke særlig klædeligt, men når man ved det, respekterer det og husker det, så er det jo muligt at forsøge at navigere i det. 
Så jeg øver mig og falder i og øver mig og falder i og øver mig og falder i.....
Sommerferien har gjort godt. Masser af tid og masser af langsommelighed. Nu er kunsten at fastholde dette flow.

I morges var der flokke af gæs, der lige krydsede en sommerblå morgenhimmel. Det er sådan noget jeg nyder. Bare at sidde og betragte og mærke roen i hvert hjørne af kroppen.

Flokken blev fanget af kameraet ret sent og ret hurtigt. Det er derfor at jeg kun fik bagtroppen helt nede i kanten af billedet. Jeg ved godt, at det ligner fluer. Det er det ikke, det er gæs.

Jeg elsker min meditaionspraksis, men også den er nemmeste at holde ved lige, når der er masser af tid og knap så mange praktiske hverdagsting, der kræver opmærksomhed.
Snart starter hverdagen for alvor og selvom det ikke er noget i vejen med hverdsagen, allerhøjst lidt der skal justeres, så er det altså desværre i ferierne at jeg lever, føler, sanser, orker mest.
Bevares jeg kan li´min hverdagen og er taknemmelig for hvad der er fyldt i den, men det for mig så vigtige flow har jeg svært ved at fastholde midt i madpakker, aftaler, køre-/hente-rutiner, for meget arbejde og det største af; alt tidlig op om morgenen. 
Jeg er ikke og bliver næppe nogensinde morgenmennesker. Jeg anerkender nødvendigheden af, at komme op i god tid, men jeg kommer aldrig til at elske det.
Min bløde seng, min varme dyne og nattens, søvnens og drømmenes bløde landskaber trækker så meget i mig.
I år prøver jeg en ny strategi. Prøver at samle mig selv op og lade krop og sjæl vågne og næres stille og roligt. Nyde, at dagen vågner sammen med mig og lade op i takt med det.
Det skulle gerne ende med en win-win situation. Jeg er dog lidt spændt på, om jeg kan holde den i kog, når efteråret og vinteren kommer og morgenerne bliver mørkere.....Men jeg håber det, for det giver mig lidt mulighed for den langsommelighed og følelse af uendelige mængder af tid, som jeg har brug for.

A little step

A little step 

may be 

the beginning 

of a great journey.......

Daniel-Léo Richard står som ophavsmand på Facebook.

Jeg faldt over den i dag og det var godt den kom forbi. Det er nemlig rigtigt. Hvis ikke du flytter dig, kommer du i hvert fald ingen andre steder hen. 

Jeg har længe været faret vild fra mig selv. Ret længe og ret vild. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvor jeg vil hen eller hvorfor. Kan bare mærke en grundlæggende frustration og en grundfølelse af at være helt ude af retning. Jeg vil noget andet. Der er noget som ikke er godt og et stærkt ønske om at vælge en anden vej lurer lige under overfladen. En gang imellem bryder det igennem og flammer op i lys lue. Jeg står og ser fascineret på, men jeg har ingen fornemmelse for målet eller vejen derhen. Det er noget rod, som længe kun har ført til frustration, dårligt humør og en general følelse af, at sidde fast i noget klister. 

Handlingslammelse er en ubehagelige følelse og jeg har svært ved at deale med den. 

Men nu prøver jeg igen. Jeg har åbnet øjnene og sanserne og har set små tegn på muligheder. Så med a little step......begynder jeg at gå.
For bl.a at kunne huske min rejse og for at dele min tro på, at ro i hverdagen er vigtig, så genopliver jeg bloggen "Ro i min hverdag". Den har længe ligget stille hen og det duer ikke for jeg kan rigtig godt lide den.
Jeg skriver også på bloggen "Haveheksen" som er mit sted for familieliv, kreating, min have og dagligdagen udenpå. 
Det her er mit personlige indvendige frirum. Det skal handle om det der foregår indeni. Indeni skal være lige så meget på, som udenpå.
Jeg ønsker alle der rejser med små skridt, en stor rejse.

  

Just fly.....

Svært, men helt sikkert godt og sundt at kunne:

I have come to accept the feeling of not knowing where I am going. And I have trained myself to love it. 

Because it is only when we are suspended in mid-air with no landing in sight, that we force our wings to unravel and alas begin our flight. 

And as we fly, we still may not know where we are going to.

But the miracle is in the unfolding of the wings. You may not know where you're going, but you know that so long as you spread your wings, the winds will carry you.
―C. JoyBell C.

Tro på det....

Faith is trusting even when it doesn't make sense.....

Now is a new moment

Lige nu er et helt unikt øjeblik. Det kommer aldrig igen. 

Et af mine ynglingsmåder at finde ro i mig selv er: 

Close your eyes, open your heart and breathe.
Den kan bruges næsten hvor som helst og når som helst.
Nogle gange bruger jeg den bare et øjeblik. Andre gange i længere tid.

Sid helt stille et øjeblik med lukkede øjne og åbent hjerte. Træk vejret helt ned i maven. Stille og roligt. 
Prøv at finde roen i den indre stilhed og i din vejrtrækning. 
Lad de tanker, der evt. kommer forbi passere uden at gå ind i dem. Du behøver ikke dvæle ved dem, men kan bare sende dem videre. 
Når du har fundet roen så træk vejret dybt og kom op til overfladen igen. Gab alt hvad du kan og stræk dig og du er klar til at forsætte din dag igen.  
Har jeg travlt, så snupper jeg flere små pauser på denne her måde. Det sikrer, at min hjerne ikke bryder sammen i små grå bunker af aske.

Kigger du nok op?

Husker du at kigge op? At strække ryggen og nakken ud og kigge helt op i stedet for ned i jorden eller lige ud?

At kigge op i himlen efter gæssenes formationer på den blågrå himmel og bare stå stille et øjeblik og nyde det.

Jeg har i for lange perioder kigget alt for meget ned. Stået og rodet med skoen i græs og mudder for at finde min vej frem. Gået på de veje og stier som jeg plejer og brokket mig i det stille over, at der ikke skete noget. Bare et eller andet. Noget som ville ændre på den der lidt triste grundfølelse jeg ofte har. Jeg har tænkt meget og ventet på, at finde min vej. At den pludselig ville vise sig ud af det blå.....Pling og så ville jeg vide hvor jeg skulle gå hen.....

I 2014 blev jeg bedre til bare at gå. Hvad har jeg lyst til? Så gør jeg det. Hvor vil jeg gerne hen? Så går jeg derhen ad.
Jeg har fundet nogle fine værktøjer, der virker for mig. Nogle tanker og greb, som får mig lidt ud af mit selvskabte mudderhul. 
Måske virker de også for dig eller måske bliver du inspireret til at gøre noget andet.

De kommer her på bloggen de nærmeste dage. Brug dem endelig hvis du kan. Der er ikke noget hokus pokus eller kemiske duftlys og røgelsespinde over dem. 
Det er bare lidt strøtanker

Nytårsforsæt eller ej?

Eller 

We will open the book. 

It's pages are blank. 

We are going to put words

On them ourselves. 

The book is called

OPPORTUNITY 

And it's first chapter is

NEW YEARS DAY. "

- Edith Lovejoy Pierce

Jeg vælger nu altid den sidste vinkel:)

Jeg synes, at det er lidt vemodigt at lukke endnu et år ned. Måske er det noget der kommer med alderen? På en gang er det lidt trist og alligevel også med en håndfuld sommerfugle i maven. 

Tanker som; Hvad venter i det nye år? Hvad bød det gamle år på? Og hvad ønsker jeg af det nye år? Fik jeg gjort alt det jeg gerne ville og havde planlagt i det gamle år? Ja? Eller var det noget, der gik en anden vej? Noget jeg opgav? Hvorfor? Alt det sidder jeg og tænker lidt over og skriver ned i min lille bog. Det er sjovt og lidt vemodigt at kigge på hvad jeg skrev ved sidste nytår og hvad jeg har skrevet i løbet af året.

Det er ikke som sådan en dagbog, men alligevel en bog, hvor jeg skriver og tegner drømme, ønsker, projekter og tanker ned i. Hverken hver dag eller hver uge, bare når de lige kommer forbi.

To faste tanker. hvert år ved nytår er:

Hvilken overskrift(er) ser jeg, når jeg kigger tilbage på året, der gik?

Udvikling! Og forberedelse. Forberedelse til noget nyt. Som jeg endnu ikke kender målet for men, som jeg har mærket boble. Jeg har gået lidt i zig zag, men det er ok, for jeg har flyttet mig og nydt (det meste) af rejsen gennem året. 

Hvilken overskrift skal det nye år have? 

MOD! Masser af mod.

Mod til at forsætte med at lede efter bobler. Mod til at lytte efter bobler. 

Mod til at drømme og handle stort. 

Har du tænkt over hvad dine overskrifter var og skal være?  

En smuk salme

Jeg har været i kirke i dag til allehelgens gudstjeneste - En meget smuk stund hvor vi bl.a. sang den smukke salme; Nu går solen sin vej. 

Det er måske lidt lettere at acceptere, at det bliver mørkere og med mindre sol, hvis vi tænker på at solen bare går videre for at skinne på nogle andre det næste halve år.

Derefter kommer den igen til os. 

Alle salmebogens salmer kan findes her: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/

Jeg kendte ikke den danske salmebog online.dk, men det er en dejlig side, hvor alle samlebogens smukke salmer kan søges frem, enten vil hjælp af salmens nummer eller ved dele af teksten. 

786

Nu går solen sin vej

Mel.: Erik Sommer 1980

1

Nu går solen sin vej
for at skinne på andre,
for alle på jorden har brug for dens lys,
og de håber og venter
på dagen, du skaber,
for kun i din sol, Gud, kan livet fornys.

2
Nu går landet til hvile,
og travlheden dæmpes,
og hjemmene fyldes af aftnens musik.
Vær med den, kære Gud,
der må sidde alene,
og den, der nu slider sig træt på fabrik!

3
Nu er timen til stilhed,
til bøn og til tanker,
til ord, som har vægt, og som kræver et svar.
Kom og rør ved os, Kristus,
så vi bliver åbne
for glæden og livet og freden, du har.

4
Nu er timen, hvor du
dømmer alt det, vi gjorde,
som vendte os bort fra vor næste og dig.
Nu er timen, hvor du
sletter alt det, der skiller,
hvor du siger: Kom, og vær hjemme hos mig!

At bære drømmene med

At have sine drømme med sig er noget af det største og vigtigste, men det der står over, er at handle på dem, så de vokser sig store, stærke og flyvefærdige og bliver til endnu flere drømme og mål.

Det kræver mod at turde gå med sine drømme, især når det er mørkt eller der er sten på vejen.

Men det giver så god mening, for at blive stående eller gå en forkert vej trækker energien og lyset ud af krop og sjæl.

Det handler ikke om at undgå frygten og tvivlen, når man går med sine drømme, men om at blive gode venner med de to. Mærker du frygten og tvivlen, så bliv stående og kig roligt på dem. Hvad vil de sige? Hvad betyder det, at de kigger frem?

Det er, når de kravler eller buldrer frem, at der er noget på spil…noget at være nysgerrig på.

Måske er det nogle gamle mønstre og gamle følelser, der vækkes?

Jeg husker så på, at mønstre bare er gamle vaner og ved at arbejde med dem kan de erstattes af andre vaner. Og følelser, er kun følelser. At jeg ikke ér mine følelser, men kan gå ind og ud af dem. Jeg er summen af hvad jeg har tænkt, følt og oplevet og fremadrettet kan tanker, følelser og oplevelser justeres. 

Når floden af følelser virker overvældende og truer med at hive mig med, kan jeg gå ind i mig selv. Meditation er en glimrende hjælp til at få nok fodfæste til at turde kigge på floden. Jeg kan så vælge at smide de følelser der en gang hjalp mig ud og erstatte dem med nogle andre, der er mere hensigtsmæssige til der, hvor jeg er nu. 

Lytter du til din indre stemme?

Lytter du til din indre stemme? De sejeste mennesker er dem, der lytter godt til deres indre stemme - deres værdier - og tør handle derefter. Dem med hjerterne fulde af mod, der lukker af for andres velmenende forsøg på, at proppe dem i plejer-, burde- og skulle-kasserne.
De sejeste er dem, der har tillid til, at det er rigtig og helt i orden at gøre det, der gør dem  allermest glade og nærer dem på den bedste måde. Dit inderste er levende og skal næres, ligesom du nærer din fysiske krop.
Du er den allerbedste til at vide, hvordan du skal leve dit liv på den allerbedste måde for dig. 
Min holdning er, at hvis vi opfører os ordentligt over for andre mennesker, deler ud af os selv, se andre som de er, og rummer dem, som de er, så er der ikke noget rigtigt og forkert i forhold til, hvordan vi lever vores liv hver især.
Tiden er dyrebar og skal bruges på den bedst mulige måde for dig, men tilgiv dig selv, hvis du fejler. Der er ingen, der er perfekt, men det er ikke grund nok, til at blive liggende på jorden, når du falder. Op på hesten og prøv igen.
Dyrk mere af det, der gør dig glad, føles rigtigt for dig og som støtter dig i din vibration.   Hvornår og i hvad mærker du glæden og varmen bedst? Hvordan kan du få mere af det? Hvad er det mindste du kan gøre lige nu, for at komme tættere på hvad der er allerbedst for dig? Og til sidst så husk, at omgive dig i størst muligt omfang med mennesker, der støtter og nærer dig.
Så bind snørebåndene og rigtig god tur ud af din vej..........

Kig efter det store i det små.

Kig efter det store i det små. Alt behøver ikke være på jordomrejse-niveau, for at være værd at huske.
Taknemmelighedsdagbog er et godt lille værktøj til at huske på de små glædelige ting, der er sket i løbet af dagen og på de grå dage, er det dejligt at tage den frem og bladre lidt i den.
For mig er det vigtigt, at fastholde nuet for jeg kan så vanvittigt nemt falde i fremtidshullet og hele tiden kigge frem mod det næste "fix". En tur på cafe, ferie, fridag, shoppetur, biograftur, fødselsdag, tivolitur, hele tiden længere fremme og på et bestemt tidspunkt.
Jeg har nemlig været rigtig god til at opsætte det ene mål efter det andet og den ene nødvendige omstændighed efter den anden, for når bare..............så, bliver det hele bare så godt og så rigtigt. Jeg kan så afsløre, at det gør det ikke nødvendigvis.

Så med så meget andet her på bloggen "Ro i min hverdag" så er taknemmeligheds-dagbogen et middel til, at hive mere ro ind. Med taknemmeligheds-dagbogen øver jeg mig helt grundlæggende i at stoppe op og trække vejret og på, at fokusere på alt det, der er her lige nu og her. Alt det, som jeg allerede har at være taknemmelig for.

Hver aften skriver jeg mindst tre ting ned, som jeg er taknemmelig for, på lige denne her dag.
Det kan være den friske luft, som slog i ansigtet om morgenen. En flok gæs i formation tværs over himlen. At sidde og kigge ind i brændeovnens flammer om aftenen sammen med mand og børn og være taknemmelig over, at vi alle er sunde og raske.

Prøv det. Jeg kan kun anbefale det.
I starten oplever du nok at det går ret trægt, men det vender som oftest lige pludseligt og så kan du skrive side op og side ned med alt det, du har at være taknemmelig for.
Nu kan jeg kan også mærke det taknemmelighedstankerne i løbet af dagen og har øvet mig i at stoppe op, trække vejret og tage det ind.
Af natur er jeg ikke altid grundlagt med fokus på det positive, så det er nødvendigt, at jeg træner min positivitets-muskel, alt hvad jeg kan, ellers kan jeg nemt lande i små mørke huller.
Det er lige som, at træne en fysisk muskel. Jo mere vi træner, jo stærkere bliver musklen, så ved at kigge efter det der er, at være taknemmelige over, så sker der det fantastiske, at vi begynder at se meget mere af det og små irritationerne fylder omvendt mindre og mindre.
Jeg ved godt, at der kan fås op til flere apps til mobilen, men selvom jeg generelt føler mig ret godt med på den elektroniske front, så foretrække jeg lige her, helt klart at være fuldstændigt off line og skrive mine tanker om taknemmelighed ind i en fin bog.
Jeg skriver det i hel klassisk dagbogsform. Dagens datoen oppe i hjørnet og så taknemmelighedstankerne punktopstillet.
Igen prøv det. Find en lille linieret bog at skrive det ind i eller er du mere til det, så hiv en app ned fra cyperspace til din mobil. Hvordan du gør er ikke så vigtigt, bare det virker for dig og du kommer i gang. Giv det 14 dage. Hver aften i 14 dage skriver du dine taknemmelighedspunkter ned. Jeg tror, du vil synes om det:)



 

Lever du det liv du gerne vil?

Det gør jeg, sådan i store træk. Jeg er i hvert fald godt i gang. En gang imellem så løber hverdagen helt af med mig og så fiser jeg bare rundt, som en lille forvirret flue.
Ikke at der noget galt med hverdagen, slet ikke og jeg kan faktisk godt li' dem, de hverdage, men en gang imellem så løber mit hamsterhjul løbsk og der går flue i mit hoved.
Sådan har det været i en periode kombineret med det gryende efterår. Efteråret er flot og jeg glædes dagligt over de smukke farver i naturen, men det er uundgåeligt også sådan at lyset forsvinder lidt efter lidt.
Og jeg er så afhængig af det lys. Jeg virker bedst, når der er varme og lys i luften og mindst når det er koldt, mørkt og blæsende......
Men i år vil jeg benytte en anden taktik. Jeg vil gå ind i hyggen, varmen og de levende lys´ skær. Jeg vil spille spil foran den buldrende brændeovn sammen med mine unger. Gå udenfor, så snart at chancen byder sig. Nyde at haven lukker langsomt ned. Nyde at se langt og at blive blæst igennem på stranden. Nyde regnen og glæde mig til varmen indendøre. Jeg vil drikke så meget hyldebærsaft, at jeg bliver mørklilla indvendig:)
Jeg vil lægge planer for næste år i min have og drømme om solbeskinnet ferier.
Jeg vil  nyde himlens farver og tage billeder af den, når jeg kan:

Bare jeg har drømmene med mig

Sidder lige og lytter til Spotify, der spiller Nik og Jay's "Forstadsdrømme" 
Jeg E.L.S.K.E.R den sang. Det er simpelhen universel visdom og altid vigtigt, at have sine drømme med sig. Uden drømmene er der ikke noget tilbage.
Lyt til den her :

Jeg har været meget bange for at glemme hvad jeg drømmer om, men ikke mere, for når jeg sørger for at skaffe mig oaser af ro i min hverdag, så kan jeg godt mærke hvor drømmene er og hvor jeg skal hen.
Alligevel er det godt at have sådan nogle fede sange, flotte billeder, citater eller hvad der nu virker som en lille fin huskeseddel på at huske drømmene og roen i hverdagen.

RO i min hverdag:

En gang for snart længe siden besluttede jeg, at jeg gerne ville have en blog. Haveheksen.blogspot blev indfanget og så skete der ikke så meget mere.
Ved årsskiftet 13/14 tog jeg en beslutning om, at nu skulle det være. 
Mine tanker om http://haveheksen.blogspot.dk/ var, at den skulle fyldes med indlæg om min have/dagligdag/krea og familie. De indlæg er der også, men i det små.
Det der fylder er for en stor del tanker om og i mig.
Det er såmænd også en stor del af min dagligdag, men det har skurret lidt, at de fyldte så meget på http://haveheksen.blogspot.dk/. 
Jeg syntes jo det var vigtige indlæg for mig, men det var ikke helt rigtigt at blive ved at fylde dem på der.
Nu har de så fået der egen side, lige her:)
Så bliver http://haveheksen.blogspot.dk/ brugt, som den var tænkt og her på Ro i hverdagen vil jeg så sludre om mine tanker og resultater af mine eksperimenter omkring bl.a. mere mindfulness i hverdagen. 
Her vil komme en række opmærksomheder, som jeg synes er vigtige og som du kan tage med dig i dit hverdagsliv, hvis du kan bruge det. 
Jeg bruger det, fordi jeg er nysgerrig på mig selv og på min personlige udvikling. Jeg bruger det til, at holde de værste stresssymptomer fra hoveddøren, når hamsterhjulet ruller for stærkt og truer med, at dreje i en forkert retning. Jeg bruger det til holde fast i evnen til at være til stede her og nu med det der er vigtigt for mig.
Vil du være med, så vælg et par stykker ud, som du tænker nemt kan implementeres i din hverdag som den ser ud lige nu. Finder du noget, der ser ud til at virke bedre for dig, så afprøv det i stedet for.
Hvis det passer til din hverdag og det virker, så er det det rigtige.