Foråret er her og i aften er det Valborgs aften

Valborgs aften er gået i glemmebogen i Danmark, men i Sverige og Tyskland føres den visse steder stadigvæk videre.

Valborgs aften fejres før i tiden lige som Sct. Hans med bål og frygt for heksenes nat og vilde tur til Bloksbjerg. 

Den markerede også, at vinteren nu endelig var slut og sommerhalvåret begyndte med nyt spirende liv i jorden.

Gammel ild skulle slukkes og tændes igen med vild ild. Vild ild var ild, der var slået af træ.

Vild ild er samtidig synonymt med hekse, vølver - det utæmmede og urkræfterne. 

De sider man, set i en kulturel kontekst, helst ikke skulle/skal dyrke. 

Det passer ofte ikke ind. Det fylder for meget og det larmer. Alt for vildt og voldsomt. 

Der passer det polerede, det civiliserede, det kultiverede og det beherskede nemmere ind.

Men der er noget noget fantastisk og fascinerende ved tankerne om, at noget er gået igen fra generationer tilbage. Og der er også noget helt fantastisk ved tanken om den utæmmede ild og uendelig kvindelig visdom. 

Jeg tror på, at det utæmmede og visdommen er der. 

Vi skal bare turde læne os ind i tilliden til, at den der har skabt det, har vores ryg.

At det hele er lidt magisk og fortryllende og forbundet.

Det hele hænger sammen og er et ubegribeligt smukt mesterværk.

I år falder Valborgs aftens sammen med fuldmånen.

Jeg ved ikke, om det giver dobbelt op på energier, men jeg elsker også følelsen af nye tærskler. 

For mig er fuldmåne sådan en. En fin kolbøtte og så vender månen igen. Det er en never ending smuk bevægelse.  

Ligesom bølgerne i havet.

Jeg er tilhænger af overgange, af magi, af kvindelighed, af storhed og af naturens vuggende cyklus.

Jeg vil gå ud og se om jeg skulle være så heldig, at vejret er nogenlunde klart og månens stråler kan nå synligt ned på det våde græs.

  

01.01.2018

Ny dag i et nyt år.

Tavlen er vasket ren. Nyt, sprødt og ukendt land ligger forude. Det gamle er skyllet over og luften er frisk og klar. Selvfølgelig er det ikke kun ved nytårstid, at der kan/skal skiftes kurs og drømmes stort.

For mig er det bare en naturlig overgang fra noget gammelt til noget helt nyt.

Jeg elsker følelsen. At alt er muligt og at alt skal bruges bedst muligt og modigt. 

Jeg har tusset rundt og pillet lidt julepynt ned i dag, mens jeg fintænker over, hvad jeg vil synes er vigtigst at putte ind i 2018. 

Hvad skal mine største oplevelser og overskrifter være, når jeg sidder på samme tid til næste år og kigger tilbage?

Årets buzzwords vil være mod, handling, bevisthed.

Jeg er klar på landindvindinger og eventyr i hverdagshøjde.

Tips til at fastholde roen

Endnu en af de små greb jeg forsøger at fastholde fra sommerferien er småture ud fra matriklen.
Jeg elsker at komme lidt væk. Ikke nødvendigvis langt væk, bare langt nok. En dag i sommerferien skrev jeg dette her indlæg på "den anden side"; Haveheksen og Skovtrolden.
Jeg har to blogs og det lyder måske mærkeligt, men det er faktisk et forsøg på at holde orden:)
Haveheksen og Skovtrolden er min hverdag, have, kreativitet-og familieblog.
Ro i min hverdag er min, skal vi sige, lidt mere personlig udvikling og spiritualitets-blog. 
Nej, det bliver ikke højttravende eller meget teoretisk, det handler bare mere om hvad der foregår inde i mit hovedet end udenfor i min hverdag.

Inde i mit hoved kan der forekomme lettere tendenser til nedsmeltninger og for at forebygge det, har jeg forskellige kneb og tricks i min sorte tryllehat. Det er godt at vide, hvad der virker, så man har mulighed for at hive noget forebyggende op.

En af tricksene er at forlade den hjemmelige matrikel lidt og gerne alene.
Bare lige for at lade batterierne lidt op. Jeg oplader nemlig meget dårligt i bunker af vasketøj, beskidte gulve og edderkoppers guirlander i alle tilgængelige hjørner.

Stranden er altid et godt sted. At se og glo ud over vand er på alle årstider godt for mit mentale vaterpas.

Er det vildt koldt og blæsende er det jo altid en mulighed at blive siddende i bilen eller endnu bedre, komme ud og mærke vinden og dufte havet og så fortrække til bilen. 

Er det til at holde ud at være ude, så træk vejret dybt nogle gange og stræk dig. Stræk dig alt hvad du kan. Bevægelse og ny ilt er altid godt.
Sæt dig så så godt til rette på en sten, i sandet eller hvis det er hamrende koldt, så i bilen.
Se langt ud i horisonten og træk vejret stille og roligt. Mærk at du sidder og er tilstede lige her. Ikke noget med vasketøj, indkøbslister eller andre to do lister. 
Bare at være lige her og når tankerne kommer buldrende ind, så se på dem og lad dem fare videre. 
Når der bliver ro og stilhed indeni, så kommer det altid noget poppende op. Lad det komme og lad det fare videre. 
Vend stille og roligt tilbage igen. Jeg gør det ved at strække kroppen godt igennem igen og begynde at se mig omkring. 
Så er jeg klar til endnu en omgang i hverdagen og glæder mig til at komme hjem igen eller hvis der skal ske noget jeg ikke er meget begejstret for, så hjælper det mig til bedre at fokusere og være i det.  

My own way

Day after day, heartbeat after heartbeat 
I will find my own pretty way

Er dit liv et eventyr?

Er der der eventyr i dit liv? Er der liv i dit eventyr? Er der eventyr elementer i dit liv? Er det de gode elementer, så som glimmer og magi eller er der alt for meget tjørnekrat og for mange trolde?

Hvis dit liv var et eventyr, gad du så egentligt læse det?

2015 er begyndt i dag og mit 2015 er bl.a der, hvor jeg leder efter de fineste eventyr. Selv i en frosset vandpyt midt på gårdspladsen kan der være glimmer og solskinsstref.....
Men det kan jeg jo først se, når jeg går ud og kigger.