Søg i denne blog

Viser opslag med etiketten Mod. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mod. Vis alle opslag

mandag den 1. januar 2018

01.01.2018

Ny dag i et nyt år.


Tavlen er vasket ren. Nyt, sprødt og ukendt land ligger forude. Det gamle er skyllet over og luften er frisk og klar. Selvfølgelig er det ikke kun ved nytårstid, at der kan/skal skiftes kurs og drømmes stort.
For mig er det bare en naturlig overgang fra noget gammelt til noget helt nyt.
Jeg elsker følelsen. At alt er muligt og at alt skal bruges bedst muligt og modigt. 
Jeg har tusset rundt og pillet lidt julepynt ned i dag, mens jeg fintænker over, hvad jeg vil synes er vigtigst at putte ind i 2018. 
Hvad skal mine største oplevelser og overskrifter være, når jeg sidder på samme tid til næste år og kigger tilbage?
Årets buzzwords vil være mod, handling, bevisthed.
Jeg er klar på landindvindinger og eventyr i hverdagshøjde.


torsdag den 26. oktober 2017

Hvis man har indsigten?

Har man så ikke også pligten til at handle?

Jeg holder fri i dag. Der er ting, der skal nåes og derfor var det bedst sådan.


Den allerbedste start på en fridag er en morgentur på stranden, især udenfor sæsonen, hvor der er god plads og stilhed til at tænke og høre tankerne.
Jeg elsker at kigge langt ud over havet. Mærke pulsen af bølgerne i kroppen og mærke vinden.

I dag tænkte jeg over de historier, som jeg fortæller om mig selv. En af de mest vedholdende er, at jeg er sådan en, der kvitter. Starter op med de allerbedste intentionen og så ender med at droppe det igen.

Jeg er ved, at starte et coaching forløb op hos en rigtig dygtig coach. Jeg har fået hende anbefalet af en kollega og jeg glæder mig. Jeg trænger! 
Jeg har brug for, at en udenfra kigger på mig og mit og sparker lidt i den rigtige retning. 
Jeg er lidt grundtræt af, at være træt og mellemtilfreds, uden af kunne sætte fingeren på hvad der præcis er, der skurrer og gnaver
.
Det er så her stemmen i mit hoved kommer ind i billedet:
Hvorfor gider du sætte det i gang? Hvad skal det nytte? Hvorfor pokker er du ikke bare tilfreds, der hvor du er? Og hvis du ikke er hvorfor ændre du det bare ikke af dig selv?
Har du tænkt over HVOR MANGE penge du kommer til at bruge?
Hvad er det, der gør at du tror på, at du ændrer dig denne gang?
Falder du ikke bare (igen) i, at "så gør jeg så som jeg plejer bagefter?" 
Og så har du igen brugt en bunke penge og troet at nu, nu ændrer dette noget. Nu kommer jeg helt derhen i mål, hvor jeg gerne vil. Nu bliver jeg lykkelig, rig, tilfreds, what ever.......?
Og så sker der lige så lidt som sidst og gangen før og........du er bare endnu mere trist og sur på dig selv bagefter, fordi du fejlede igen........

Der midt på stranden i morges hørte jeg det hele igen og igen og igen, men jeg hørte også sætningen; Hvis man har indsigten - Har man så ikke også pligten til at handle?

Den tænker jeg lige ret meget over. Måske kunne jeg kigge på min overbevisning i det lys?
Jeg vil lave historien om. Jeg er nemlig ikke sådan en der kvitter! Slet ikke når jeg har fået indsigten; at det er sådan jeg taler til og om mig selv. 
Hvis jeg ikke vidste det, så var det jo noget andet.Det er svært at lave noget om, man ikke er bevidst om. Ikke  ved er sådan eller hvor det kommer fra, men når man ved det, er klart bevidst om hvad der taler og hvorfor, så er det da vist bare at tage kampen op og skrive historien om, 


  

lørdag den 21. oktober 2017

Ynglingsord (Part 2)

Her er part 2 af nogle af mine ynglingsord. 

Jeg elsker jo, når ord vækker genklag i mig. Når jeg nærmest fysisk kan mærke et fint lille hallo, her er noget du skal kigge lidt nærmere på.  
Der er ikke nogen nærmere prioriteret rækkefølge i føljetonen. 
Denne her har jeg mødt i flere variationen gennem årene, men det er først nu, at jeg for alvor tør tage fat i svarene.

En tidligere præsentation kunne have været:

Hej, det er mig kyllingen, aka Dronningen af overspringshandlinger....


Nu tør jeg godt sætte mig stille ned og lytte til svarene. Jeg tør også godt, måske lidt forsigtigt, gå med svarene. Jeg synes, det er lidt svært og lidt ubehageligt ind i mellem. Men det er faktisk også ubehageligt og svært at blive hængende, når nu det er så tydeligt, at det faktisk er på høje tid, at rykke på svarene/indsigterne.



Det her er et godt tænke-sted.


Hvis du vil være med, så find dit eget gode tænke-sted.
Jeg er stor tilhænger af udendørs tænkning, men en god stol og 15 minutters ro kan altså også rykke.
Det vigtigste er at være ærlig overfor sig selv og lytte godt efter.

Hvordan ville dit liv være, hvis du de næste 5 år turde leve alle muligheder fuldt ud?

Hvis du eliminerede alle forhindringer du mødte en efter en, efterhånden, som du mødte dem?
Hvor ville du være? Hvordan ville du have det? 
Ansvaret er dit og mulighederne er der. Det er bare at begynde med første lille skridt.
Hvad vælger du at gøre? Hvor ligger første lille skridt?

tirsdag den 4. august 2015

Tips til at fastholde roen

Endnu en af de små greb jeg forsøger at fastholde fra sommerferien er småture ud fra matriklen.
Jeg elsker at komme lidt væk. Ikke nødvendigvis langt væk, bare langt nok. En dag i sommerferien skrev jeg dette her indlæg på "den anden side"; Haveheksen og Skovtrolden.
Jeg har to blogs og det lyder måske mærkeligt, men det er faktisk et forsøg på at holde orden:)
Haveheksen og Skovtrolden er min hverdag, have, kreativitet-og familieblog.
Ro i min hverdag er min, skal vi sige, lidt mere personlig udvikling og spiritualitets-blog. 
Nej, det bliver ikke højttravende eller meget teoretisk, det handler bare mere om hvad der foregår inde i mit hovedet end udenfor i min hverdag.

Inde i mit hoved kan der forekomme lettere tendenser til nedsmeltninger og for at forebygge det, har jeg forskellige kneb og tricks i min sorte tryllehat. Det er godt at vide, hvad der virker, så man har mulighed for at hive noget forebyggende op.

En af tricksene er at forlade den hjemmelige matrikel lidt og gerne alene.
Bare lige for at lade batterierne lidt op. Jeg oplader nemlig meget dårligt i bunker af vasketøj, beskidte gulve og edderkoppers guirlander i alle tilgængelige hjørner.

Stranden er altid et godt sted. At se og glo ud over vand er på alle årstider godt for mit mentale vaterpas.

Er det vildt koldt og blæsende er det jo altid en mulighed at blive siddende i bilen eller endnu bedre, komme ud og mærke vinden og dufte havet og så fortrække til bilen. 

Er det til at holde ud at være ude, så træk vejret dybt nogle gange og stræk dig. Stræk dig alt hvad du kan. Bevægelse og ny ilt er altid godt.
Sæt dig så så godt til rette på en sten, i sandet eller hvis det er hamrende koldt, så i bilen.
Se langt ud i horisonten og træk vejret stille og roligt. Mærk at du sidder og er tilstede lige her. Ikke noget med vasketøj, indkøbslister eller andre to do lister. 
Bare at være lige her og når tankerne kommer buldrende ind, så se på dem og lad dem fare videre. 
Når der bliver ro og stilhed indeni, så kommer det altid noget poppende op. Lad det komme og lad det fare videre. 
Vend stille og roligt tilbage igen. Jeg gør det ved at strække kroppen godt igennem igen og begynde at se mig omkring. 
Så er jeg klar til endnu en omgang i hverdagen og glæder mig til at komme hjem igen eller hvis der skal ske noget jeg ikke er meget begejstret for, så hjælper det mig til bedre at fokusere og være i det.  




torsdag den 26. marts 2015

Just fly.....

Svært, men helt sikkert godt og sundt at kunne:



I have come to accept the feeling of not knowing where I am going. And I have trained myself to love it. 
Because it is only when we are suspended in mid-air with no landing in sight, that we force our wings to unravel and alas begin our flight. 
And as we fly, we still may not know where we are going to.
But the miracle is in the unfolding of the wings. You may not know where you're going, but you know that so long as you spread your wings, the winds will carry you.
―C. JoyBell C.

mandag den 5. januar 2015

Kan du sige nej?

Selvfølgelig kan du sige nej, men gør du det tit nok?
Rigtig mange har svært ved at bruge det lille ord nej. Det er på mange måder ofte lidt nemmere at sige ja.
Så kan man selvfølgelig altid bagefter spørger sig selv om hvorfor? Hvorfor sagde jeg ja igen, når jeg nu mest havde lyst til at sige nej? Eller endnu værre, at slå sig selv oven i hovedet med sin dårlige evne til at sige fra og evt. lade frustrationen komme ud over det eller den nærmeste..........
Har du svært ved at sige fra? Også når det ellers er helt rimeligt? Når det tydeligvis er det bedste at sige nej? Har du svært ved at sige det lille ord nej klart og tydeligt? 
Det har rigtig mange mennesker. Vi vil helst ikke gøre andre kede af. Sætte andre i en pinlig/presset situation. Vi vil så gerne hjælpe. Vil så gerne at de andre kan lide os og kan måske også blive en smule benovede over, at blive spurgt.
Vi skal også huske at sige meget ja. Ja til alt det gode. Ja til kærlighed. Ja til eventyr og ja til det der nære os, men der kommer sjældent noget godt ud af, at slå fire knuder på sig selv for at få (de andres) ender til at mødes.
Vær i hvert fald bevidst om, dette her er et godt eller dårligt ja. Det er ikke godt for nogen, at du siger ja til nogen eller noget, for så at få sagt nej til dig selv.
Når du siger nej til nogen eller noget, som ikke er sundt for dig, så siger du ja til dig selv.
Du skal huske at være ærlig i din relation til dig selv. Du skal huske at gøre noget godt for dig selv, for at kunne være noget for andre, ellers er risikoen for at du brænder ud overhængende. Så husk at sige ja til alt det gode i dit liv, også dig selv.
Det er ikke nemt at sige nej, men det kan som det meste øves, så du bliver bedre til det.
Kunne det være et nytårsforsæt?

torsdag den 1. januar 2015

Er dit liv et eventyr?


Er der der eventyr i dit liv? Er der liv i dit eventyr? Er der eventyr elementer i dit liv? Er det de gode elementer, så som glimmer og magi eller er der alt for meget tjørnekrat og for mange trolde?

Hvis dit liv var et eventyr, gad du så egentligt læse det?





2015 er begyndt i dag og mit 2015 er bl.a der, hvor jeg leder efter de fineste eventyr. Selv i en frosset vandpyt midt på gårdspladsen kan der være glimmer og solskinsstref.....

Men det kan jeg jo først se, når jeg går ud og kigger. 

onsdag den 31. december 2014

Nytårsforsæt eller ej?





Eller 

We will open the book. 
It's pages are blank. 
We are going to put words
On them ourselves. 
The book is called
OPPORTUNITY 
And it's first chapter is
NEW YEARS DAY. "

- Edith Lovejoy Pierce


Jeg vælger nu altid den sidste vinkel:)

Jeg synes, at det er lidt vemodigt at lukke endnu et år ned. Måske er det noget der kommer med alderen? På en gang er det lidt trist og alligevel også med en håndfuld sommerfugle i maven. 
Tanker som; Hvad venter i det nye år? Hvad bød det gamle år på? Og hvad ønsker jeg af det nye år? Fik jeg gjort alt det jeg gerne ville og havde planlagt i det gamle år? Ja? Eller var det noget, der gik en anden vej? Noget jeg opgav? Hvorfor? Alt det sidder jeg og tænker lidt over og skriver ned i min lille bog. Det er sjovt og lidt vemodigt at kigge på hvad jeg skrev ved sidste nytår og hvad jeg har skrevet i løbet af året.
Det er ikke som sådan en dagbog, men alligevel en bog, hvor jeg skriver og tegner drømme, ønsker, projekter og tanker ned i. Hverken hver dag eller hver uge, bare når de lige kommer forbi.

To faste tanker. hvert år ved nytår er:

Hvilken overskrift(er) ser jeg, når jeg kigger tilbage på året, der gik?

Udvikling! Og forberedelse. Forberedelse til noget nyt. Som jeg endnu ikke kender målet for men, som jeg har mærket boble. Jeg har gået lidt i zig zag, men det er ok, for jeg har flyttet mig og nydt (det meste) af rejsen gennem året. 

Hvilken overskrift skal det nye år have? 

MOD! Masser af mod.
Mod til at forsætte med at lede efter bobler. Mod til at lytte efter bobler. 
Mod til at drømme og handle stort. 


Har du tænkt over hvad dine overskrifter var og skal være?  




torsdag den 2. oktober 2014

Lytter du til din indre stemme?

Lytter du til din indre stemme? De sejeste mennesker er dem, der lytter godt til deres indre stemme - deres værdier - og tør handle derefter. Dem med hjerterne fulde af mod, der lukker af for andres velmenende forsøg på, at proppe dem i plejer-, burde- og skulle-kasserne.
De sejeste er dem, der har tillid til, at det er rigtig og helt i orden at gøre det, der gør dem  allermest glade og nærer dem på den bedste måde. Dit inderste er levende og skal næres, ligesom du nærer din fysiske krop.
Du er den allerbedste til at vide, hvordan du skal leve dit liv på den allerbedste måde for dig. 
Min holdning er, at hvis vi opfører os ordentligt over for andre mennesker, deler ud af os selv, se andre som de er, og rummer dem, som de er, så er der ikke noget rigtigt og forkert i forhold til, hvordan vi lever vores liv hver især.
Tiden er dyrebar og skal bruges på den bedst mulige måde for dig, men tilgiv dig selv, hvis du fejler. Der er ingen, der er perfekt, men det er ikke grund nok, til at blive liggende på jorden, når du falder. Op på hesten og prøv igen.
Dyrk mere af det, der gør dig glad, føles rigtigt for dig og som støtter dig i din vibration.   Hvornår og i hvad mærker du glæden og varmen bedst? Hvordan kan du få mere af det? Hvad er det mindste du kan gøre lige nu, for at komme tættere på hvad der er allerbedst for dig? Og til sidst så husk, at omgive dig i størst muligt omfang med mennesker, der støtter og nærer dig.
Så bind snørebåndene og rigtig god tur ud af din vej..........


mandag den 8. september 2014

Hvad er du bange for?

Jeg er i perioder bange for hvad som helst og i andre perioder ikke bange for noget som helst.
Jeg kan være så bange, at jeg bliver handlingslammet eller i hvert fald sat noget tilbage på spillepladen.
Min største frygt ud over det oplagte, så som at der sker min familie noget, er en diffus frygt, som har mange ansigter. 
Ofte opdager jeg den ikke, før kulden eller tristheden har sneget sig ind på mig eller når jeg foretager mig handlinger, som egentligt ikke var det jeg ville........men hører til i kategorien undvigemanøvrer. 
Jeg øver mig, med større og mindre held i, at se på frygten og turde handle på- og på trods af den. Ikke noget med at dyrke den, bare anerkende den og vide hvilke historier den fortæller om mig. 
Er jeg bange for, at blive dømt ude af fælleskabet? Er jeg bange for at være for meget? Er jeg bange for at fejle?
Jeg tror ikke på, at modige mennesker ikke kender og mærker frygten, men jeg tror at de er modige, fordi de alligevel handler.
Den væsenligste forskel på modige og ikke modige mennesker er, at de modige alligevel handler selvom de mærker frygten. De ikke-modige står helt stille og venter på, at frygten pakker sammen, så de kan handle uden frygt.
Hvis du kun tør gøre det sikre, det uden frygt, så kommer du til at vente ret længe og der sker der næppe ret meget nyt. 
Så træk vejret dybt og gør bare en lille bitte modig ting i dag:-)