Når alt går for stærkt

Så find ro ved stranden. Bare en lille pause ved havet gør godt. 
Lyden og synet af bølgerne mod stranden får mine skuldre til at sænke sig, vejrtrækningen bliver igen rolig og min sjæl falder helt til ro. Jeg kan mærke det i alle celler, ligesom en rolig puls fra universet.
Stå stille, træk vejret rolig og helt ned i maven. Bare følg med i rytmen.
Kig ud over havet, så langt øjnene kan. Ingen fixpunkter i horisonten, bare slap helt af i øjnene og tag roen ind.

Kig efter det store i det små.

Kig efter det store i det små. Alt behøver ikke være på jordomrejse-niveau, for at være værd at huske.
Taknemmelighedsdagbog er et godt lille værktøj til at huske på de små glædelige ting, der er sket i løbet af dagen og på de grå dage, er det dejligt at tage den frem og bladre lidt i den.
For mig er det vigtigt, at fastholde nuet for jeg kan så vanvittigt nemt falde i fremtidshullet og hele tiden kigge frem mod det næste "fix". En tur på cafe, ferie, fridag, shoppetur, biograftur, fødselsdag, tivolitur, hele tiden længere fremme og på et bestemt tidspunkt.
Jeg har nemlig været rigtig god til at opsætte det ene mål efter det andet og den ene nødvendige omstændighed efter den anden, for når bare..............så, bliver det hele bare så godt og så rigtigt. Jeg kan så afsløre, at det gør det ikke nødvendigvis.

Så med så meget andet her på bloggen "Ro i min hverdag" så er taknemmeligheds-dagbogen et middel til, at hive mere ro ind. Med taknemmeligheds-dagbogen øver jeg mig helt grundlæggende i at stoppe op og trække vejret og på, at fokusere på alt det, der er her lige nu og her. Alt det, som jeg allerede har at være taknemmelig for.

Hver aften skriver jeg mindst tre ting ned, som jeg er taknemmelig for, på lige denne her dag.
Det kan være den friske luft, som slog i ansigtet om morgenen. En flok gæs i formation tværs over himlen. At sidde og kigge ind i brændeovnens flammer om aftenen sammen med mand og børn og være taknemmelig over, at vi alle er sunde og raske.

Prøv det. Jeg kan kun anbefale det.
I starten oplever du nok at det går ret trægt, men det vender som oftest lige pludseligt og så kan du skrive side op og side ned med alt det, du har at være taknemmelig for.
Nu kan jeg kan også mærke det taknemmelighedstankerne i løbet af dagen og har øvet mig i at stoppe op, trække vejret og tage det ind.
Af natur er jeg ikke altid grundlagt med fokus på det positive, så det er nødvendigt, at jeg træner min positivitets-muskel, alt hvad jeg kan, ellers kan jeg nemt lande i små mørke huller.
Det er lige som, at træne en fysisk muskel. Jo mere vi træner, jo stærkere bliver musklen, så ved at kigge efter det der er, at være taknemmelige over, så sker der det fantastiske, at vi begynder at se meget mere af det og små irritationerne fylder omvendt mindre og mindre.
Jeg ved godt, at der kan fås op til flere apps til mobilen, men selvom jeg generelt føler mig ret godt med på den elektroniske front, så foretrække jeg lige her, helt klart at være fuldstændigt off line og skrive mine tanker om taknemmelighed ind i en fin bog.
Jeg skriver det i hel klassisk dagbogsform. Dagens datoen oppe i hjørnet og så taknemmelighedstankerne punktopstillet.
Igen prøv det. Find en lille linieret bog at skrive det ind i eller er du mere til det, så hiv en app ned fra cyperspace til din mobil. Hvordan du gør er ikke så vigtigt, bare det virker for dig og du kommer i gang. Giv det 14 dage. Hver aften i 14 dage skriver du dine taknemmelighedspunkter ned. Jeg tror, du vil synes om det:)



 

Lever du det liv du gerne vil?

Det gør jeg, sådan i store træk. Jeg er i hvert fald godt i gang. En gang imellem så løber hverdagen helt af med mig og så fiser jeg bare rundt, som en lille forvirret flue.
Ikke at der noget galt med hverdagen, slet ikke og jeg kan faktisk godt li' dem, de hverdage, men en gang imellem så løber mit hamsterhjul løbsk og der går flue i mit hoved.
Sådan har det været i en periode kombineret med det gryende efterår. Efteråret er flot og jeg glædes dagligt over de smukke farver i naturen, men det er uundgåeligt også sådan at lyset forsvinder lidt efter lidt.
Og jeg er så afhængig af det lys. Jeg virker bedst, når der er varme og lys i luften og mindst når det er koldt, mørkt og blæsende......
Men i år vil jeg benytte en anden taktik. Jeg vil gå ind i hyggen, varmen og de levende lys´ skær. Jeg vil spille spil foran den buldrende brændeovn sammen med mine unger. Gå udenfor, så snart at chancen byder sig. Nyde at haven lukker langsomt ned. Nyde at se langt og at blive blæst igennem på stranden. Nyde regnen og glæde mig til varmen indendøre. Jeg vil drikke så meget hyldebærsaft, at jeg bliver mørklilla indvendig:)
Jeg vil lægge planer for næste år i min have og drømme om solbeskinnet ferier.
Jeg vil  nyde himlens farver og tage billeder af den, når jeg kan: