Jeg har været på jagt efter nordlys her til aften, men uden held. Til gengæld tittede månen frem. Fin og lys og hel cirkelrund, men kameraret kunne ikke fange det ordentligt, så det må blive et billede fra arkiverne.
En hel måne er smuk, men jeg kan altså ikke sove ved fuldmåne.....Det kan godt være at det er overtro, hekserier eller noget jeg bilder mig ind, men jeg sover altså generelt dårligere, når det er fuldmåne.
Heldigvis er det fredag i morgen og weekenden bliver taget imod med kyshånd. Jeg trænger for vildt til at skulle og huske ingenting.
Jeg er i perioder bange for hvad som helst og i andre perioder ikke bange for noget som helst.
Jeg kan være så bange, at jeg bliver handlingslammet eller i hvert fald sat noget tilbage på spillepladen.
Min største frygt ud over det oplagte, så som at der sker min familie noget, er en diffus frygt, som har mange ansigter.
Ofte opdager jeg den ikke, før kulden eller tristheden har sneget sig ind på mig eller når jeg foretager mig handlinger, som egentligt ikke var det jeg ville........men hører til i kategorien undvigemanøvrer.
Jeg øver mig, med større og mindre held i, at se på frygten og turde handle på- og på trods af den. Ikke noget med at dyrke den, bare anerkende den og vide hvilke historier den fortæller om mig.
Er jeg bange for, at blive dømt ude af fælleskabet? Er jeg bange for at være for meget? Er jeg bange for at fejle?
Jeg tror ikke på, at modige mennesker ikke kender og mærker frygten, men jeg tror at de er modige, fordi de alligevel handler.
Den væsenligste forskel på modige og ikke modige mennesker er, at de modige alligevel handler selvom de mærker frygten. De ikke-modige står helt stille og venter på, at frygten pakker sammen, så de kan handle uden frygt.
Hvis du kun tør gøre det sikre, det uden frygt, så kommer du til at vente ret længe og der sker der næppe ret meget nyt.
Så træk vejret dybt og gør bare en lille bitte modig ting i dag:-)
Pauser kan være bittesmå pauser, små pauser, medium pauser, større pauser, store pauser og rigtig store pauser - Alt tæller.
Det vigtigste er;
- at der er så mange af dem, at det er nok.
- at de planlægges, så der er noget at glæde sig til.
- at de der opstår spontant indfanges og bruges.
- at de alle sammen tælles med og huskes.
Jeg har lige haft den dejligste pause. En nogenlunde lang en. En weekend på Rømø, hvor der ikke var ret meget, der skulle gøres eller huskes. Hvor der ikke var meget andet at lave, end det, der var lyst til.
Jeg havde slæbt de bærbare med, men der var overhovedet ikke mulighed for wifi, så de fik pænt lov at ligge det meste af tiden i kufferten. Jeg fik skrevet nogle blogindlæg i worddokumenter og lidt huskeseddler og jeg fik faktisk skrevet. Selv når der gik lidt skriveblokeringer i selvsving, så var der ingen muligheder for at slippe væk, ved at spille candy crush eller lign. overspring.
Og intet internet = ingen nyheder. Faktisk slet ingen nyheder, for der var ikke engang teksttv på det gamle skrummel af et tv.
Så der var helt ro i og omkring mig.
Det er godt, at blive mindet om, hvordan pauser med ro er, for jeg ved det jo godt, men jeg glemmer det alligevel ind i mellem. Jeg glemmer at jeg skal huske pauserne. At ved at huske pauserne får jeg den ro, der gør så godt og er så vigtig for ligevægten i min hjerne.
Min hjerne har nemlig en tendens til at køre på den høje klinge, hvis ikke jeg bevidst husker den på at sagtne farten.
Jeg har taget min kalender frem og i aften vil jeg sætte mig ned og planlægge lidt flere pauser. Jeg vil sætte mindst 5 små farvede post it ind på siderne.
Hver post it repræsentere en lille pause, så jeg minder mig selv om vigtigheden og allerede nu har pauser at glæde mig til.
Det bliver ikke til Rømø. Det bliver caffe latte på cafe. En lang tur ved stranden. 2 timers krea i sy-kontoret. Et langt bad med hele kurven af wellness produkter, osv.
