Søg i denne blog

fredag den 16. januar 2015

I dag

Hvad vil du rigtig gerne i dag?

Hvad er det mindste du kan gøre for at komme tættere på det?

Husk:

Wish it.........dream it.......do it! Just do it. 


onsdag den 14. januar 2015

Hvad ønsker du dig?

Hvad ønsker du dig? Sådan på de halvstore linjer? 

Hvad gør du for at få det? Eller bare for at komme nærmere det i din hverdag? 

Brug en halv time i dag på at tænke over det.
Tænk over hvad du gør, der bringer dig tættere på hvad du ønsker dig og hvad gør du evt. der trækker dig længere væk?

Hvad er det mindste du skal gøre i dag for at komme tættere på?

Just do it....




tirsdag den 13. januar 2015

Tro på det....


Faith is trusting even when it doesn't make sense.....



mandag den 12. januar 2015

Smil

A smile is the light in the window of your face that tells people 
you're at home. ~Author Unknown


Så prøv at smile til alle du møder i dag. Også til en fremmed, som du bare møder i indgangspartiet i Bilka eller venter på toget sammen med.

Rigtig god uge til dig og må alle smile til dig:)



onsdag den 7. januar 2015

Now is a new moment

Lige nu er et helt unikt øjeblik. Det kommer aldrig igen. 

Et af mine ynglingsmåder at finde ro i mig selv er: 

Close your eyes, open your heart and breathe.
Den kan bruges næsten hvor som helst og når som helst.
Nogle gange bruger jeg den bare et øjeblik. Andre gange i længere tid.

Sid helt stille et øjeblik med lukkede øjne og åbent hjerte. Træk vejret helt ned i maven. Stille og roligt. 
Prøv at finde roen i den indre stilhed og i din vejrtrækning. 
Lad de tanker, der evt. kommer forbi passere uden at gå ind i dem. Du behøver ikke dvæle ved dem, men kan bare sende dem videre. 
Når du har fundet roen så træk vejret dybt og kom op til overfladen igen. Gab alt hvad du kan og stræk dig og du er klar til at forsætte din dag igen.  
Har jeg travlt, så snupper jeg flere små pauser på denne her måde. Det sikrer, at min hjerne ikke bryder sammen i små grå bunker af aske.





mandag den 5. januar 2015

Kan du sige nej?

Selvfølgelig kan du sige nej, men gør du det tit nok?
Rigtig mange har svært ved at bruge det lille ord nej. Det er på mange måder ofte lidt nemmere at sige ja.
Så kan man selvfølgelig altid bagefter spørger sig selv om hvorfor? Hvorfor sagde jeg ja igen, når jeg nu mest havde lyst til at sige nej? Eller endnu værre, at slå sig selv oven i hovedet med sin dårlige evne til at sige fra og evt. lade frustrationen komme ud over det eller den nærmeste..........
Har du svært ved at sige fra? Også når det ellers er helt rimeligt? Når det tydeligvis er det bedste at sige nej? Har du svært ved at sige det lille ord nej klart og tydeligt? 
Det har rigtig mange mennesker. Vi vil helst ikke gøre andre kede af. Sætte andre i en pinlig/presset situation. Vi vil så gerne hjælpe. Vil så gerne at de andre kan lide os og kan måske også blive en smule benovede over, at blive spurgt.
Vi skal også huske at sige meget ja. Ja til alt det gode. Ja til kærlighed. Ja til eventyr og ja til det der nære os, men der kommer sjældent noget godt ud af, at slå fire knuder på sig selv for at få (de andres) ender til at mødes.
Vær i hvert fald bevidst om, dette her er et godt eller dårligt ja. Det er ikke godt for nogen, at du siger ja til nogen eller noget, for så at få sagt nej til dig selv.
Når du siger nej til nogen eller noget, som ikke er sundt for dig, så siger du ja til dig selv.
Du skal huske at være ærlig i din relation til dig selv. Du skal huske at gøre noget godt for dig selv, for at kunne være noget for andre, ellers er risikoen for at du brænder ud overhængende. Så husk at sige ja til alt det gode i dit liv, også dig selv.
Det er ikke nemt at sige nej, men det kan som det meste øves, så du bliver bedre til det.
Kunne det være et nytårsforsæt?

lørdag den 3. januar 2015

Kigger du nok op?

Husker du at kigge op? At strække ryggen og nakken ud og kigge helt op i stedet for ned i jorden eller lige ud?

At kigge op i himlen efter gæssenes formationer på den blågrå himmel og bare stå stille et øjeblik og nyde det.


Jeg har i for lange perioder kigget alt for meget ned. Stået og rodet med skoen i græs og mudder for at finde min vej frem. Gået på de veje og stier som jeg plejer og brokket mig i det stille over, at der ikke skete noget. Bare et eller andet. Noget som ville ændre på den der lidt triste grundfølelse jeg ofte har. Jeg har tænkt meget og ventet på, at finde min vej. At den pludselig ville vise sig ud af det blå.....Pling og så ville jeg vide hvor jeg skulle gå hen.....

I 2014 blev jeg bedre til bare at gå. Hvad har jeg lyst til? Så gør jeg det. Hvor vil jeg gerne hen? Så går jeg derhen ad.
Jeg har fundet nogle fine værktøjer, der virker for mig. Nogle tanker og greb, som får mig lidt ud af mit selvskabte mudderhul. 
Måske virker de også for dig eller måske bliver du inspireret til at gøre noget andet.

De kommer her på bloggen de nærmeste dage. Brug dem endelig hvis du kan. Der er ikke noget hokus pokus eller kemiske duftlys og røgelsespinde over dem. 
Det er bare lidt strøtanker


fredag den 2. januar 2015

Kom ud

Det blæser meget i dag, men det er ikke helt vildt koldt og solen har vist sig i glimt.  
Så selv for et krybdyr som mig, er det faktisk til at holde ud at være ude og få noget frisk luft og samtidigt sikre at evt. løse genstande ikke suser rundt i hele haven.......
90% af vores energi får vi via åndedrættet, så at få noget frisk luft fyldt med ilt ind er altid en god ide. Godt med tøj på, hvis du er et krybdyr som mig. Jeg hader at fryse og der skal ikke meget til for jeg mener at jeg er ved at fryse til is.
Men når jeg er pakket ordentligt ind, så er det så godt, at stå så stille og trække vejret helt ind og ned. Stille og roligt  og gode dybe vejrtrækninger, så er dit system iltet og der er frisk benzin til din hjerne, dit humør og dit velbefindende og så er det jo altid godt at komme ind i varmen igen. 

torsdag den 1. januar 2015

Er dit liv et eventyr?


Er der der eventyr i dit liv? Er der liv i dit eventyr? Er der eventyr elementer i dit liv? Er det de gode elementer, så som glimmer og magi eller er der alt for meget tjørnekrat og for mange trolde?

Hvis dit liv var et eventyr, gad du så egentligt læse det?





2015 er begyndt i dag og mit 2015 er bl.a der, hvor jeg leder efter de fineste eventyr. Selv i en frosset vandpyt midt på gårdspladsen kan der være glimmer og solskinsstref.....

Men det kan jeg jo først se, når jeg går ud og kigger.