Hvis man har indsigten?

Har man så ikke også pligten til at handle?

Jeg holder fri i dag. Der er ting, der skal nåes og derfor var det bedst sådan.

Den allerbedste start på en fridag er en morgentur på stranden, især udenfor sæsonen, hvor der er god plads og stilhed til at tænke og høre tankerne.
Jeg elsker at kigge langt ud over havet. Mærke pulsen af bølgerne i kroppen og mærke vinden.

I dag tænkte jeg over de historier, som jeg fortæller om mig selv. En af de mest vedholdende er, at jeg er sådan en, der kvitter. Starter op med de allerbedste intentionen og så ender med at droppe det igen.

Jeg er ved, at starte et coaching forløb op hos en rigtig dygtig coach. Jeg har fået hende anbefalet af en kollega og jeg glæder mig. Jeg trænger! 
Jeg har brug for, at en udenfra kigger på mig og mit og sparker lidt i den rigtige retning. 
Jeg er lidt grundtræt af, at være træt og mellemtilfreds, uden af kunne sætte fingeren på hvad der præcis er, der skurrer og gnaver
.
Det er så her stemmen i mit hoved kommer ind i billedet:
Hvorfor gider du sætte det i gang? Hvad skal det nytte? Hvorfor pokker er du ikke bare tilfreds, der hvor du er? Og hvis du ikke er hvorfor ændre du det bare ikke af dig selv?
Har du tænkt over HVOR MANGE penge du kommer til at bruge?
Hvad er det, der gør at du tror på, at du ændrer dig denne gang?
Falder du ikke bare (igen) i, at "så gør jeg så som jeg plejer bagefter?" 
Og så har du igen brugt en bunke penge og troet at nu, nu ændrer dette noget. Nu kommer jeg helt derhen i mål, hvor jeg gerne vil. Nu bliver jeg lykkelig, rig, tilfreds, what ever.......?
Og så sker der lige så lidt som sidst og gangen før og........du er bare endnu mere trist og sur på dig selv bagefter, fordi du fejlede igen........

Der midt på stranden i morges hørte jeg det hele igen og igen og igen, men jeg hørte også sætningen; Hvis man har indsigten - Har man så ikke også pligten til at handle?

Den tænker jeg lige ret meget over. Måske kunne jeg kigge på min overbevisning i det lys?
Jeg vil lave historien om. Jeg er nemlig ikke sådan en der kvitter! Slet ikke når jeg har fået indsigten; at det er sådan jeg taler til og om mig selv. 
Hvis jeg ikke vidste det, så var det jo noget andet.Det er svært at lave noget om, man ikke er bevidst om. Ikke  ved er sådan eller hvor det kommer fra, men når man ved det, er klart bevidst om hvad der taler og hvorfor, så er det da vist bare at tage kampen op og skrive historien om, 


  

Ynglingsord (Part 2)

Her er part 2 af nogle af mine ynglingsord. 

Jeg elsker jo, når ord vækker genklag i mig. Når jeg nærmest fysisk kan mærke et fint lille hallo, her er noget du skal kigge lidt nærmere på.  

Der er ikke nogen nærmere prioriteret rækkefølge i føljetonen. 

Denne her har jeg mødt i flere variationen gennem årene, men det er først nu, at jeg for alvor tør tage fat i svarene.

En tidligere præsentation kunne have været:

Hej, det er mig kyllingen, aka Dronningen af overspringshandlinger....

Nu tør jeg godt sætte mig stille ned og lytte til svarene. Jeg tør også godt, måske lidt forsigtigt, gå med svarene. Jeg synes, det er lidt svært og lidt ubehageligt ind i mellem. Men det er faktisk også ubehageligt og svært at blive hængende, når nu det er så tydeligt, at det faktisk er på høje tid, at rykke på svarene/indsigterne.

Det her er et godt tænke-sted.

Hvis du vil være med, så find dit eget gode tænke-sted.

Jeg er stor tilhænger af udendørs tænkning, men en god stol og 15 minutters ro kan altså også rykke.

Det vigtigste er at være ærlig overfor sig selv og lytte godt efter.

Hvordan ville dit liv være, hvis du de næste 5 år turde leve alle muligheder fuldt ud?

Hvis du eliminerede alle forhindringer du mødte en efter en, efterhånden, som du mødte dem?

Hvor ville du være? Hvordan ville du have det? 

Ansvaret er dit og mulighederne er der. Det er bare at begynde med første lille skridt.

Hvad vælger du at gøre? Hvor ligger første lille skridt?

Ynglingsord (Part 1)

Jeg elsker ord. Ord kan noget helt fantastisk. Andres ord kan vække genklag i mig. Skubbe til noget jeg ikke selv havde kunne udtænke.
Jeg samler på fine samlinger af ord. Nogle af dem vil jeg dele løbende i min lille følgeton, Ynglingsord.
Bl.a dette her er jeg meget glad for og klamrer mig ind i mellem til.

When ever you find yourself doubting how far you can go,
just remember how far you have come.
Remember everything you have faced, all the battles you have won and all the fears you have overcome......

HealthyPlace.com

Det er nemlig rigtigt. Man skal ikke overdyrke bumpene og hullerne der var, men indimellem, når turen byder på udfordringer, så tænker jeg, at det er sundt at stoppe op og kigge lidt baglæns, trække vejret og tænke, at jeg er faktisk ret sej. Jeg har klaret meget og jeg gør det igen. 
Efter storm kommer der oftest roligt vejr igen. Ellers må man søge læ ind til at det værste er blæst væk.

Nyt liv efter nymåne

Jeg elsker at stå i havet og mærke bølgernes puls. At de kontinuerligt ruller frem og tilbage.
Jeg elsker at kigge ud over havet, at kigge uendeligt og bare at være.
Jeg elsker følelsen af sand under fødderne. Grounding. Helt tæt på Moder jord.
I går var ingen undtagelse. Jeg var på stranden i tusmørke. Et af mine favorittidspunkter. 
I går aftes var det solformørkelse, også på de breddegrader, hvor det ikke kunne ses. Samtidig med formørkelsen var der også både nymåne og adskillige planeter der er retrograd. 
Er man til den slags, så kunne det mærkes, at der er gang i energierne. 
Jeg var på stranden mellem kl. 20.30 og 21.00. Der et sted var påvirkningen og energien stærkest på disse kanter. 
I et skønt samarbejde ude i havet i lidt hidsig blæst og godt med bølger gav jeg slip på gammelt tungt skidt i bagagen og lod det blæse væk. 

I dagene op til har jeg trasket rundt som en løve i et lidt for lille bur. Jeg har været urolig, søgende og diffust irriteret.
Da jeg kørte hjem fra stranden var det med en følelse af smuk energi og følelser af tillid, lethed, ro og en lille smule magi. 
Jeg kunne trække vejret frit og være med det der er. Jeg har forstået, at der ikke er grund til at forcerer tingene. Især slet ikke, når retningen endnu ikke er forstået. 
Træk vejret og find roen. Alt ordner sig, når jeg har tillid og tror. Måske ikke på den måde jeg tror det vil, men på den måde, det er tiltænkt.
Træk vejret og vent i stilhed og klarhed, så kommer sprækkerne der skal følges og udforskes. 
Her er det vigtigt at have tillid til vejen, men absolut også at have mod til at handle på de muligheder der byder sig.
Dér har jeg stadigvæk et ret stort mål af udviklings-potentiale! Men jeg øver mig i at gå vejen.

One day eller Day one?

I dag har jeg besluttet mig for at begynde at gå. Jeg ved ikke præcis hvorhen, men da jeg ikke orker at blive hængende her, hvor jeg er længere, er der ikke andet for end at flytte sig.
Det er to år siden jeg sidst skrev her. To år! Jeg blev væk fra mig selv og fra det jeg gerne ville. Jeg startede Ro i min hverdag, for at dokumentere de små skridt jeg gjorde for at finde roen i det daglige hamsterhjul, sådan så jeg kunne dokumentere overfor migselv at jeg havde rykket mig over til det jeg ønskede. Jeg kan konstatere, at det ikke har virket helt efter hensigten. Nok fordi jeg gik og ventede lidt på One day. Den ene dag tog den anden, mens jeg ventede på noget udefinebart. 
Bevares, jeg har min mindfulness praksis og mediterer også ca. dagligt. Det har rykket mig langt, men ikke bragt mig det sted hen, hvor jeg helst vil være. Sikkert fordi jeg mest ventede og mindst handlede. NU er det tid til handling. Det er tid til at flytte ud af og sælge mit hasterhjul. Det er godt brugt, men i pæn stand og jeg har altså nu besluttet mig for at gå ud af hjulet, i stedet for at løbe i det og vente. 
I øvrigt kan det også godt være lidt træls, at vente på noget man egentligt ikke rigtig ved hvad er eller ser ud.......Så i dag er Day one.