Ynglingsord (Part 1)

Jeg elsker ord. Ord kan noget helt fantastisk. Andres ord kan vække genklag i mig. Skubbe til noget jeg ikke selv havde kunne udtænke.
Jeg samler på fine samlinger af ord. Nogle af dem vil jeg dele løbende i min lille følgeton, Ynglingsord.
Bl.a dette her er jeg meget glad for og klamrer mig ind i mellem til.

When ever you find yourself doubting how far you can go,
just remember how far you have come.
Remember everything you have faced, all the battles you have won and all the fears you have overcome......

HealthyPlace.com

Det er nemlig rigtigt. Man skal ikke overdyrke bumpene og hullerne der var, men indimellem, når turen byder på udfordringer, så tænker jeg, at det er sundt at stoppe op og kigge lidt baglæns, trække vejret og tænke, at jeg er faktisk ret sej. Jeg har klaret meget og jeg gør det igen. 
Efter storm kommer der oftest roligt vejr igen. Ellers må man søge læ ind til at det værste er blæst væk.

Nyt liv efter nymåne

Jeg elsker at stå i havet og mærke bølgernes puls. At de kontinuerligt ruller frem og tilbage.
Jeg elsker at kigge ud over havet, at kigge uendeligt og bare at være.
Jeg elsker følelsen af sand under fødderne. Grounding. Helt tæt på Moder jord.
I går var ingen undtagelse. Jeg var på stranden i tusmørke. Et af mine favorittidspunkter. 
I går aftes var det solformørkelse, også på de breddegrader, hvor det ikke kunne ses. Samtidig med formørkelsen var der også både nymåne og adskillige planeter der er retrograd. 
Er man til den slags, så kunne det mærkes, at der er gang i energierne. 
Jeg var på stranden mellem kl. 20.30 og 21.00. Der et sted var påvirkningen og energien stærkest på disse kanter. 
I et skønt samarbejde ude i havet i lidt hidsig blæst og godt med bølger gav jeg slip på gammelt tungt skidt i bagagen og lod det blæse væk. 

I dagene op til har jeg trasket rundt som en løve i et lidt for lille bur. Jeg har været urolig, søgende og diffust irriteret.
Da jeg kørte hjem fra stranden var det med en følelse af smuk energi og følelser af tillid, lethed, ro og en lille smule magi. 
Jeg kunne trække vejret frit og være med det der er. Jeg har forstået, at der ikke er grund til at forcerer tingene. Især slet ikke, når retningen endnu ikke er forstået. 
Træk vejret og find roen. Alt ordner sig, når jeg har tillid og tror. Måske ikke på den måde jeg tror det vil, men på den måde, det er tiltænkt.
Træk vejret og vent i stilhed og klarhed, så kommer sprækkerne der skal følges og udforskes. 
Her er det vigtigt at have tillid til vejen, men absolut også at have mod til at handle på de muligheder der byder sig.
Dér har jeg stadigvæk et ret stort mål af udviklings-potentiale! Men jeg øver mig i at gå vejen.

One day eller Day one?

I dag har jeg besluttet mig for at begynde at gå. Jeg ved ikke præcis hvorhen, men da jeg ikke orker at blive hængende her, hvor jeg er længere, er der ikke andet for end at flytte sig.
Det er to år siden jeg sidst skrev her. To år! Jeg blev væk fra mig selv og fra det jeg gerne ville. Jeg startede Ro i min hverdag, for at dokumentere de små skridt jeg gjorde for at finde roen i det daglige hamsterhjul, sådan så jeg kunne dokumentere overfor migselv at jeg havde rykket mig over til det jeg ønskede. Jeg kan konstatere, at det ikke har virket helt efter hensigten. Nok fordi jeg gik og ventede lidt på One day. Den ene dag tog den anden, mens jeg ventede på noget udefinebart. 
Bevares, jeg har min mindfulness praksis og mediterer også ca. dagligt. Det har rykket mig langt, men ikke bragt mig det sted hen, hvor jeg helst vil være. Sikkert fordi jeg mest ventede og mindst handlede. NU er det tid til handling. Det er tid til at flytte ud af og sælge mit hasterhjul. Det er godt brugt, men i pæn stand og jeg har altså nu besluttet mig for at gå ud af hjulet, i stedet for at løbe i det og vente. 
I øvrigt kan det også godt være lidt træls, at vente på noget man egentligt ikke rigtig ved hvad er eller ser ud.......Så i dag er Day one.