Hvis man har indsigten?

Har man så ikke også pligten til at handle?

Jeg holder fri i dag. Der er ting, der skal nåes og derfor var det bedst sådan.

Den allerbedste start på en fridag er en morgentur på stranden, især udenfor sæsonen, hvor der er god plads og stilhed til at tænke og høre tankerne.
Jeg elsker at kigge langt ud over havet. Mærke pulsen af bølgerne i kroppen og mærke vinden.

I dag tænkte jeg over de historier, som jeg fortæller om mig selv. En af de mest vedholdende er, at jeg er sådan en, der kvitter. Starter op med de allerbedste intentionen og så ender med at droppe det igen.

Jeg er ved, at starte et coaching forløb op hos en rigtig dygtig coach. Jeg har fået hende anbefalet af en kollega og jeg glæder mig. Jeg trænger! 
Jeg har brug for, at en udenfra kigger på mig og mit og sparker lidt i den rigtige retning. 
Jeg er lidt grundtræt af, at være træt og mellemtilfreds, uden af kunne sætte fingeren på hvad der præcis er, der skurrer og gnaver
.
Det er så her stemmen i mit hoved kommer ind i billedet:
Hvorfor gider du sætte det i gang? Hvad skal det nytte? Hvorfor pokker er du ikke bare tilfreds, der hvor du er? Og hvis du ikke er hvorfor ændre du det bare ikke af dig selv?
Har du tænkt over HVOR MANGE penge du kommer til at bruge?
Hvad er det, der gør at du tror på, at du ændrer dig denne gang?
Falder du ikke bare (igen) i, at "så gør jeg så som jeg plejer bagefter?" 
Og så har du igen brugt en bunke penge og troet at nu, nu ændrer dette noget. Nu kommer jeg helt derhen i mål, hvor jeg gerne vil. Nu bliver jeg lykkelig, rig, tilfreds, what ever.......?
Og så sker der lige så lidt som sidst og gangen før og........du er bare endnu mere trist og sur på dig selv bagefter, fordi du fejlede igen........

Der midt på stranden i morges hørte jeg det hele igen og igen og igen, men jeg hørte også sætningen; Hvis man har indsigten - Har man så ikke også pligten til at handle?

Den tænker jeg lige ret meget over. Måske kunne jeg kigge på min overbevisning i det lys?
Jeg vil lave historien om. Jeg er nemlig ikke sådan en der kvitter! Slet ikke når jeg har fået indsigten; at det er sådan jeg taler til og om mig selv. 
Hvis jeg ikke vidste det, så var det jo noget andet.Det er svært at lave noget om, man ikke er bevidst om. Ikke  ved er sådan eller hvor det kommer fra, men når man ved det, er klart bevidst om hvad der taler og hvorfor, så er det da vist bare at tage kampen op og skrive historien om, 


  

A little step

A little step 

may be 

the beginning 

of a great journey.......

Daniel-Léo Richard står som ophavsmand på Facebook.

Jeg faldt over den i dag og det var godt den kom forbi. Det er nemlig rigtigt. Hvis ikke du flytter dig, kommer du i hvert fald ingen andre steder hen. 

Jeg har længe været faret vild fra mig selv. Ret længe og ret vild. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvor jeg vil hen eller hvorfor. Kan bare mærke en grundlæggende frustration og en grundfølelse af at være helt ude af retning. Jeg vil noget andet. Der er noget som ikke er godt og et stærkt ønske om at vælge en anden vej lurer lige under overfladen. En gang imellem bryder det igennem og flammer op i lys lue. Jeg står og ser fascineret på, men jeg har ingen fornemmelse for målet eller vejen derhen. Det er noget rod, som længe kun har ført til frustration, dårligt humør og en general følelse af, at sidde fast i noget klister. 

Handlingslammelse er en ubehagelige følelse og jeg har svært ved at deale med den. 

Men nu prøver jeg igen. Jeg har åbnet øjnene og sanserne og har set små tegn på muligheder. Så med a little step......begynder jeg at gå.
For bl.a at kunne huske min rejse og for at dele min tro på, at ro i hverdagen er vigtig, så genopliver jeg bloggen "Ro i min hverdag". Den har længe ligget stille hen og det duer ikke for jeg kan rigtig godt lide den.
Jeg skriver også på bloggen "Haveheksen" som er mit sted for familieliv, kreating, min have og dagligdagen udenpå. 
Det her er mit personlige indvendige frirum. Det skal handle om det der foregår indeni. Indeni skal være lige så meget på, som udenpå.
Jeg ønsker alle der rejser med små skridt, en stor rejse.

  

Ud at lede

I know what I want.

I know I deserve to have it. 

I take responsibility for bringing it into my life.

John Assaraf

I dag

Hvad vil du rigtig gerne i dag?

Hvad er det mindste du kan gøre for at komme tættere på det?

Husk:

Wish it.........dream it.......do it! Just do it. 

Hvad ønsker du dig?

Hvad ønsker du dig? Sådan på de halvstore linjer? 

Hvad gør du for at få det? Eller bare for at komme nærmere det i din hverdag? 

Brug en halv time i dag på at tænke over det.
Tænk over hvad du gør, der bringer dig tættere på hvad du ønsker dig og hvad gør du evt. der trækker dig længere væk?

Hvad er det mindste du skal gøre i dag for at komme tættere på?

Just do it....

Smil

A smile is the light in the window of your face that tells people 
you're at home. ~Author Unknown


Så prøv at smile til alle du møder i dag. Også til en fremmed, som du bare møder i indgangspartiet i Bilka eller venter på toget sammen med.

Rigtig god uge til dig og må alle smile til dig:)

Kigger du nok op?

Husker du at kigge op? At strække ryggen og nakken ud og kigge helt op i stedet for ned i jorden eller lige ud?

At kigge op i himlen efter gæssenes formationer på den blågrå himmel og bare stå stille et øjeblik og nyde det.

Jeg har i for lange perioder kigget alt for meget ned. Stået og rodet med skoen i græs og mudder for at finde min vej frem. Gået på de veje og stier som jeg plejer og brokket mig i det stille over, at der ikke skete noget. Bare et eller andet. Noget som ville ændre på den der lidt triste grundfølelse jeg ofte har. Jeg har tænkt meget og ventet på, at finde min vej. At den pludselig ville vise sig ud af det blå.....Pling og så ville jeg vide hvor jeg skulle gå hen.....

I 2014 blev jeg bedre til bare at gå. Hvad har jeg lyst til? Så gør jeg det. Hvor vil jeg gerne hen? Så går jeg derhen ad.
Jeg har fundet nogle fine værktøjer, der virker for mig. Nogle tanker og greb, som får mig lidt ud af mit selvskabte mudderhul. 
Måske virker de også for dig eller måske bliver du inspireret til at gøre noget andet.

De kommer her på bloggen de nærmeste dage. Brug dem endelig hvis du kan. Der er ikke noget hokus pokus eller kemiske duftlys og røgelsespinde over dem. 
Det er bare lidt strøtanker

Nytårsforsæt eller ej?

Eller 

We will open the book. 

It's pages are blank. 

We are going to put words

On them ourselves. 

The book is called

OPPORTUNITY 

And it's first chapter is

NEW YEARS DAY. "

- Edith Lovejoy Pierce

Jeg vælger nu altid den sidste vinkel:)

Jeg synes, at det er lidt vemodigt at lukke endnu et år ned. Måske er det noget der kommer med alderen? På en gang er det lidt trist og alligevel også med en håndfuld sommerfugle i maven. 

Tanker som; Hvad venter i det nye år? Hvad bød det gamle år på? Og hvad ønsker jeg af det nye år? Fik jeg gjort alt det jeg gerne ville og havde planlagt i det gamle år? Ja? Eller var det noget, der gik en anden vej? Noget jeg opgav? Hvorfor? Alt det sidder jeg og tænker lidt over og skriver ned i min lille bog. Det er sjovt og lidt vemodigt at kigge på hvad jeg skrev ved sidste nytår og hvad jeg har skrevet i løbet af året.

Det er ikke som sådan en dagbog, men alligevel en bog, hvor jeg skriver og tegner drømme, ønsker, projekter og tanker ned i. Hverken hver dag eller hver uge, bare når de lige kommer forbi.

To faste tanker. hvert år ved nytår er:

Hvilken overskrift(er) ser jeg, når jeg kigger tilbage på året, der gik?

Udvikling! Og forberedelse. Forberedelse til noget nyt. Som jeg endnu ikke kender målet for men, som jeg har mærket boble. Jeg har gået lidt i zig zag, men det er ok, for jeg har flyttet mig og nydt (det meste) af rejsen gennem året. 

Hvilken overskrift skal det nye år have? 

MOD! Masser af mod.

Mod til at forsætte med at lede efter bobler. Mod til at lytte efter bobler. 

Mod til at drømme og handle stort. 

Har du tænkt over hvad dine overskrifter var og skal være?  

At bære drømmene med

At have sine drømme med sig er noget af det største og vigtigste, men det der står over, er at handle på dem, så de vokser sig store, stærke og flyvefærdige og bliver til endnu flere drømme og mål.

Det kræver mod at turde gå med sine drømme, især når det er mørkt eller der er sten på vejen.

Men det giver så god mening, for at blive stående eller gå en forkert vej trækker energien og lyset ud af krop og sjæl.

Det handler ikke om at undgå frygten og tvivlen, når man går med sine drømme, men om at blive gode venner med de to. Mærker du frygten og tvivlen, så bliv stående og kig roligt på dem. Hvad vil de sige? Hvad betyder det, at de kigger frem?

Det er, når de kravler eller buldrer frem, at der er noget på spil…noget at være nysgerrig på.

Måske er det nogle gamle mønstre og gamle følelser, der vækkes?

Jeg husker så på, at mønstre bare er gamle vaner og ved at arbejde med dem kan de erstattes af andre vaner. Og følelser, er kun følelser. At jeg ikke ér mine følelser, men kan gå ind og ud af dem. Jeg er summen af hvad jeg har tænkt, følt og oplevet og fremadrettet kan tanker, følelser og oplevelser justeres. 

Når floden af følelser virker overvældende og truer med at hive mig med, kan jeg gå ind i mig selv. Meditation er en glimrende hjælp til at få nok fodfæste til at turde kigge på floden. Jeg kan så vælge at smide de følelser der en gang hjalp mig ud og erstatte dem med nogle andre, der er mere hensigtsmæssige til der, hvor jeg er nu. 

Lytter du til din indre stemme?

Lytter du til din indre stemme? De sejeste mennesker er dem, der lytter godt til deres indre stemme - deres værdier - og tør handle derefter. Dem med hjerterne fulde af mod, der lukker af for andres velmenende forsøg på, at proppe dem i plejer-, burde- og skulle-kasserne.
De sejeste er dem, der har tillid til, at det er rigtig og helt i orden at gøre det, der gør dem  allermest glade og nærer dem på den bedste måde. Dit inderste er levende og skal næres, ligesom du nærer din fysiske krop.
Du er den allerbedste til at vide, hvordan du skal leve dit liv på den allerbedste måde for dig. 
Min holdning er, at hvis vi opfører os ordentligt over for andre mennesker, deler ud af os selv, se andre som de er, og rummer dem, som de er, så er der ikke noget rigtigt og forkert i forhold til, hvordan vi lever vores liv hver især.
Tiden er dyrebar og skal bruges på den bedst mulige måde for dig, men tilgiv dig selv, hvis du fejler. Der er ingen, der er perfekt, men det er ikke grund nok, til at blive liggende på jorden, når du falder. Op på hesten og prøv igen.
Dyrk mere af det, der gør dig glad, føles rigtigt for dig og som støtter dig i din vibration.   Hvornår og i hvad mærker du glæden og varmen bedst? Hvordan kan du få mere af det? Hvad er det mindste du kan gøre lige nu, for at komme tættere på hvad der er allerbedst for dig? Og til sidst så husk, at omgive dig i størst muligt omfang med mennesker, der støtter og nærer dig.
Så bind snørebåndene og rigtig god tur ud af din vej..........

Bare jeg har drømmene med mig

Sidder lige og lytter til Spotify, der spiller Nik og Jay's "Forstadsdrømme" 
Jeg E.L.S.K.E.R den sang. Det er simpelhen universel visdom og altid vigtigt, at have sine drømme med sig. Uden drømmene er der ikke noget tilbage.
Lyt til den her :

Jeg har været meget bange for at glemme hvad jeg drømmer om, men ikke mere, for når jeg sørger for at skaffe mig oaser af ro i min hverdag, så kan jeg godt mærke hvor drømmene er og hvor jeg skal hen.
Alligevel er det godt at have sådan nogle fede sange, flotte billeder, citater eller hvad der nu virker som en lille fin huskeseddel på at huske drømmene og roen i hverdagen.

Hvad er du bange for?

Jeg er i perioder bange for hvad som helst og i andre perioder ikke bange for noget som helst.
Jeg kan være så bange, at jeg bliver handlingslammet eller i hvert fald sat noget tilbage på spillepladen.
Min største frygt ud over det oplagte, så som at der sker min familie noget, er en diffus frygt, som har mange ansigter. 
Ofte opdager jeg den ikke, før kulden eller tristheden har sneget sig ind på mig eller når jeg foretager mig handlinger, som egentligt ikke var det jeg ville........men hører til i kategorien undvigemanøvrer. 
Jeg øver mig, med større og mindre held i, at se på frygten og turde handle på- og på trods af den. Ikke noget med at dyrke den, bare anerkende den og vide hvilke historier den fortæller om mig. 
Er jeg bange for, at blive dømt ude af fælleskabet? Er jeg bange for at være for meget? Er jeg bange for at fejle?
Jeg tror ikke på, at modige mennesker ikke kender og mærker frygten, men jeg tror at de er modige, fordi de alligevel handler.
Den væsenligste forskel på modige og ikke modige mennesker er, at de modige alligevel handler selvom de mærker frygten. De ikke-modige står helt stille og venter på, at frygten pakker sammen, så de kan handle uden frygt.
Hvis du kun tør gøre det sikre, det uden frygt, så kommer du til at vente ret længe og der sker der næppe ret meget nyt. 
Så træk vejret dybt og gør bare en lille bitte modig ting i dag:-)