Tips til at fastholde roen

Endnu en af de små greb jeg forsøger at fastholde fra sommerferien er småture ud fra matriklen.
Jeg elsker at komme lidt væk. Ikke nødvendigvis langt væk, bare langt nok. En dag i sommerferien skrev jeg dette her indlæg på "den anden side"; Haveheksen og Skovtrolden.
Jeg har to blogs og det lyder måske mærkeligt, men det er faktisk et forsøg på at holde orden:)
Haveheksen og Skovtrolden er min hverdag, have, kreativitet-og familieblog.
Ro i min hverdag er min, skal vi sige, lidt mere personlig udvikling og spiritualitets-blog. 
Nej, det bliver ikke højttravende eller meget teoretisk, det handler bare mere om hvad der foregår inde i mit hovedet end udenfor i min hverdag.

Inde i mit hoved kan der forekomme lettere tendenser til nedsmeltninger og for at forebygge det, har jeg forskellige kneb og tricks i min sorte tryllehat. Det er godt at vide, hvad der virker, så man har mulighed for at hive noget forebyggende op.

En af tricksene er at forlade den hjemmelige matrikel lidt og gerne alene.
Bare lige for at lade batterierne lidt op. Jeg oplader nemlig meget dårligt i bunker af vasketøj, beskidte gulve og edderkoppers guirlander i alle tilgængelige hjørner.

Stranden er altid et godt sted. At se og glo ud over vand er på alle årstider godt for mit mentale vaterpas.

Er det vildt koldt og blæsende er det jo altid en mulighed at blive siddende i bilen eller endnu bedre, komme ud og mærke vinden og dufte havet og så fortrække til bilen. 

Er det til at holde ud at være ude, så træk vejret dybt nogle gange og stræk dig. Stræk dig alt hvad du kan. Bevægelse og ny ilt er altid godt.
Sæt dig så så godt til rette på en sten, i sandet eller hvis det er hamrende koldt, så i bilen.
Se langt ud i horisonten og træk vejret stille og roligt. Mærk at du sidder og er tilstede lige her. Ikke noget med vasketøj, indkøbslister eller andre to do lister. 
Bare at være lige her og når tankerne kommer buldrende ind, så se på dem og lad dem fare videre. 
Når der bliver ro og stilhed indeni, så kommer det altid noget poppende op. Lad det komme og lad det fare videre. 
Vend stille og roligt tilbage igen. Jeg gør det ved at strække kroppen godt igennem igen og begynde at se mig omkring. 
Så er jeg klar til endnu en omgang i hverdagen og glæder mig til at komme hjem igen eller hvis der skal ske noget jeg ikke er meget begejstret for, så hjælper det mig til bedre at fokusere og være i det.  

Sommerferien er slut,

så det er nu at de gode intentioner og gode vaner, skal holdes vedlige.
Jeg tror aldrig, at jeg har trængt så meget til ferie, som i år. Det siger jeg muligvis hvert år......? Jeg har brug for enkeltheden, langsommeligheden og følelsen af uendelige mængder af tid. 
Jeg ender oppe i et hjørne af utilpassethed og anarkisme, når jeg i for lang tid har for mange skal-ting hængende over hovedet. Jeg kan blive decideret arrig, hvad der ikke særlig klædeligt, men når man ved det, respekterer det og husker det, så er det jo muligt at forsøge at navigere i det. 
Så jeg øver mig og falder i og øver mig og falder i og øver mig og falder i.....
Sommerferien har gjort godt. Masser af tid og masser af langsommelighed. Nu er kunsten at fastholde dette flow.

I morges var der flokke af gæs, der lige krydsede en sommerblå morgenhimmel. Det er sådan noget jeg nyder. Bare at sidde og betragte og mærke roen i hvert hjørne af kroppen.

Flokken blev fanget af kameraet ret sent og ret hurtigt. Det er derfor at jeg kun fik bagtroppen helt nede i kanten af billedet. Jeg ved godt, at det ligner fluer. Det er det ikke, det er gæs.

Jeg elsker min meditaionspraksis, men også den er nemmeste at holde ved lige, når der er masser af tid og knap så mange praktiske hverdagsting, der kræver opmærksomhed.
Snart starter hverdagen for alvor og selvom det ikke er noget i vejen med hverdsagen, allerhøjst lidt der skal justeres, så er det altså desværre i ferierne at jeg lever, føler, sanser, orker mest.
Bevares jeg kan li´min hverdagen og er taknemmelig for hvad der er fyldt i den, men det for mig så vigtige flow har jeg svært ved at fastholde midt i madpakker, aftaler, køre-/hente-rutiner, for meget arbejde og det største af; alt tidlig op om morgenen. 
Jeg er ikke og bliver næppe nogensinde morgenmennesker. Jeg anerkender nødvendigheden af, at komme op i god tid, men jeg kommer aldrig til at elske det.
Min bløde seng, min varme dyne og nattens, søvnens og drømmenes bløde landskaber trækker så meget i mig.
I år prøver jeg en ny strategi. Prøver at samle mig selv op og lade krop og sjæl vågne og næres stille og roligt. Nyde, at dagen vågner sammen med mig og lade op i takt med det.
Det skulle gerne ende med en win-win situation. Jeg er dog lidt spændt på, om jeg kan holde den i kog, når efteråret og vinteren kommer og morgenerne bliver mørkere.....Men jeg håber det, for det giver mig lidt mulighed for den langsommelighed og følelse af uendelige mængder af tid, som jeg har brug for.

2 minutters ro og duft hver dag

Nu blomstrer en af mine ynglingsroser. "Louise Bugnet".
Måske lidt grov i blade og opbygning, men dejlig ukompliceret. Vinterhårdfør, blomster længe og dufter rigtig dejligt helt af sig selv. Den går jeg forbi hver dag og stikker næsen ned i. Kun med det formål, at stå stille og nyde lidt hver dag. Trække vejret og slå tankerne fra. To minutters små ritualer er med til at holde mit fokus på Ro i min hverdag. Et af mine efterårsprojekter er at plante en buet hæk af "Louise Bugnet". Den skal omkranse en lille plads, hvor jeg kan ligge og meditere. Nyde roen, duften, og summen af insekter rundt om mig. Det glæder jeg mig meget til.
En af mine drømme med Ro i min hverdag er også at vise hvordan en have kan bruges til at finde ro i. Der bliver ikke noget med golfplæner og planter i skarpe veltrimmede geleder. Det bliver med plads til ro og glæde. 
Det kommer stille og rolig, efterhånden som jeg kommer på ideerne.

A little step

A little step 

may be 

the beginning 

of a great journey.......

Daniel-Léo Richard står som ophavsmand på Facebook.

Jeg faldt over den i dag og det var godt den kom forbi. Det er nemlig rigtigt. Hvis ikke du flytter dig, kommer du i hvert fald ingen andre steder hen. 

Jeg har længe været faret vild fra mig selv. Ret længe og ret vild. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvor jeg vil hen eller hvorfor. Kan bare mærke en grundlæggende frustration og en grundfølelse af at være helt ude af retning. Jeg vil noget andet. Der er noget som ikke er godt og et stærkt ønske om at vælge en anden vej lurer lige under overfladen. En gang imellem bryder det igennem og flammer op i lys lue. Jeg står og ser fascineret på, men jeg har ingen fornemmelse for målet eller vejen derhen. Det er noget rod, som længe kun har ført til frustration, dårligt humør og en general følelse af, at sidde fast i noget klister. 

Handlingslammelse er en ubehagelige følelse og jeg har svært ved at deale med den. 

Men nu prøver jeg igen. Jeg har åbnet øjnene og sanserne og har set små tegn på muligheder. Så med a little step......begynder jeg at gå.
For bl.a at kunne huske min rejse og for at dele min tro på, at ro i hverdagen er vigtig, så genopliver jeg bloggen "Ro i min hverdag". Den har længe ligget stille hen og det duer ikke for jeg kan rigtig godt lide den.
Jeg skriver også på bloggen "Haveheksen" som er mit sted for familieliv, kreating, min have og dagligdagen udenpå. 
Det her er mit personlige indvendige frirum. Det skal handle om det der foregår indeni. Indeni skal være lige så meget på, som udenpå.
Jeg ønsker alle der rejser med små skridt, en stor rejse.

  

My own way

Day after day, heartbeat after heartbeat 
I will find my own pretty way

Just fly.....

Svært, men helt sikkert godt og sundt at kunne:

I have come to accept the feeling of not knowing where I am going. And I have trained myself to love it. 

Because it is only when we are suspended in mid-air with no landing in sight, that we force our wings to unravel and alas begin our flight. 

And as we fly, we still may not know where we are going to.

But the miracle is in the unfolding of the wings. You may not know where you're going, but you know that so long as you spread your wings, the winds will carry you.
―C. JoyBell C.

Once in a while

Once in a while, someone comes into your

life and changes everything. Raises your

standards, makes you laugh, and makes you

feel at home. And even though you're not

together, you feel like you never want to

let them go.

Ud at lede

I know what I want.

I know I deserve to have it. 

I take responsibility for bringing it into my life.

John Assaraf

Silence isn't emty.

It's full of answers.....

I dag

Hvad vil du rigtig gerne i dag?

Hvad er det mindste du kan gøre for at komme tættere på det?

Husk:

Wish it.........dream it.......do it! Just do it. 

Hvad ønsker du dig?

Hvad ønsker du dig? Sådan på de halvstore linjer? 

Hvad gør du for at få det? Eller bare for at komme nærmere det i din hverdag? 

Brug en halv time i dag på at tænke over det.
Tænk over hvad du gør, der bringer dig tættere på hvad du ønsker dig og hvad gør du evt. der trækker dig længere væk?

Hvad er det mindste du skal gøre i dag for at komme tættere på?

Just do it....

Tro på det....

Faith is trusting even when it doesn't make sense.....

Smil

A smile is the light in the window of your face that tells people 
you're at home. ~Author Unknown


Så prøv at smile til alle du møder i dag. Også til en fremmed, som du bare møder i indgangspartiet i Bilka eller venter på toget sammen med.

Rigtig god uge til dig og må alle smile til dig:)

Now is a new moment

Lige nu er et helt unikt øjeblik. Det kommer aldrig igen. 

Et af mine ynglingsmåder at finde ro i mig selv er: 

Close your eyes, open your heart and breathe.
Den kan bruges næsten hvor som helst og når som helst.
Nogle gange bruger jeg den bare et øjeblik. Andre gange i længere tid.

Sid helt stille et øjeblik med lukkede øjne og åbent hjerte. Træk vejret helt ned i maven. Stille og roligt. 
Prøv at finde roen i den indre stilhed og i din vejrtrækning. 
Lad de tanker, der evt. kommer forbi passere uden at gå ind i dem. Du behøver ikke dvæle ved dem, men kan bare sende dem videre. 
Når du har fundet roen så træk vejret dybt og kom op til overfladen igen. Gab alt hvad du kan og stræk dig og du er klar til at forsætte din dag igen.  
Har jeg travlt, så snupper jeg flere små pauser på denne her måde. Det sikrer, at min hjerne ikke bryder sammen i små grå bunker af aske.

Kan du sige nej?

Selvfølgelig kan du sige nej, men gør du det tit nok?

Rigtig mange har svært ved at bruge det lille ord nej. Det er på mange måder ofte lidt nemmere at sige ja.

Så kan man selvfølgelig altid bagefter spørger sig selv om hvorfor? Hvorfor sagde jeg ja igen, når jeg nu mest havde lyst til at sige nej? Eller endnu værre, at slå sig selv oven i hovedet med sin dårlige evne til at sige fra og evt. lade frustrationen komme ud over det eller den nærmeste..........

Har du svært ved at sige fra? Også når det ellers er helt rimeligt? Når det tydeligvis er det bedste at sige nej? Har du svært ved at sige det lille ord nej klart og tydeligt? 

Det har rigtig mange mennesker. Vi vil helst ikke gøre andre kede af. Sætte andre i en pinlig/presset situation. Vi vil så gerne hjælpe. Vil så gerne at de andre kan lide os og kan måske også blive en smule benovede over, at blive spurgt.

Vi skal også huske at sige meget ja. Ja til alt det gode. Ja til kærlighed. Ja til eventyr og ja til det der nære os, men der kommer sjældent noget godt ud af, at slå fire knuder på sig selv for at få (de andres) ender til at mødes.

Vær i hvert fald bevidst om, dette her er et godt eller dårligt ja. Det er ikke godt for nogen, at du siger ja til nogen eller noget, for så at få sagt nej til dig selv.

Når du siger nej til nogen eller noget, som ikke er sundt for dig, så siger du ja til dig selv.

Du skal huske at være ærlig i din relation til dig selv. Du skal huske at gøre noget godt for dig selv, for at kunne være noget for andre, ellers er risikoen for at du brænder ud overhængende. Så husk at sige ja til alt det gode i dit liv, også dig selv.

Det er ikke nemt at sige nej, men det kan som det meste øves, så du bliver bedre til det.

Kunne det være et nytårsforsæt?

Kigger du nok op?

Husker du at kigge op? At strække ryggen og nakken ud og kigge helt op i stedet for ned i jorden eller lige ud?

At kigge op i himlen efter gæssenes formationer på den blågrå himmel og bare stå stille et øjeblik og nyde det.

Jeg har i for lange perioder kigget alt for meget ned. Stået og rodet med skoen i græs og mudder for at finde min vej frem. Gået på de veje og stier som jeg plejer og brokket mig i det stille over, at der ikke skete noget. Bare et eller andet. Noget som ville ændre på den der lidt triste grundfølelse jeg ofte har. Jeg har tænkt meget og ventet på, at finde min vej. At den pludselig ville vise sig ud af det blå.....Pling og så ville jeg vide hvor jeg skulle gå hen.....

I 2014 blev jeg bedre til bare at gå. Hvad har jeg lyst til? Så gør jeg det. Hvor vil jeg gerne hen? Så går jeg derhen ad.
Jeg har fundet nogle fine værktøjer, der virker for mig. Nogle tanker og greb, som får mig lidt ud af mit selvskabte mudderhul. 
Måske virker de også for dig eller måske bliver du inspireret til at gøre noget andet.

De kommer her på bloggen de nærmeste dage. Brug dem endelig hvis du kan. Der er ikke noget hokus pokus eller kemiske duftlys og røgelsespinde over dem. 
Det er bare lidt strøtanker

Kom ud

Det blæser meget i dag, men det er ikke helt vildt koldt og solen har vist sig i glimt.  
Så selv for et krybdyr som mig, er det faktisk til at holde ud at være ude og få noget frisk luft og samtidigt sikre at evt. løse genstande ikke suser rundt i hele haven.......
90% af vores energi får vi via åndedrættet, så at få noget frisk luft fyldt med ilt ind er altid en god ide. Godt med tøj på, hvis du er et krybdyr som mig. Jeg hader at fryse og der skal ikke meget til for jeg mener at jeg er ved at fryse til is.
Men når jeg er pakket ordentligt ind, så er det så godt, at stå så stille og trække vejret helt ind og ned. Stille og roligt  og gode dybe vejrtrækninger, så er dit system iltet og der er frisk benzin til din hjerne, dit humør og dit velbefindende og så er det jo altid godt at komme ind i varmen igen. 

Er dit liv et eventyr?

Er der der eventyr i dit liv? Er der liv i dit eventyr? Er der eventyr elementer i dit liv? Er det de gode elementer, så som glimmer og magi eller er der alt for meget tjørnekrat og for mange trolde?

Hvis dit liv var et eventyr, gad du så egentligt læse det?

2015 er begyndt i dag og mit 2015 er bl.a der, hvor jeg leder efter de fineste eventyr. Selv i en frosset vandpyt midt på gårdspladsen kan der være glimmer og solskinsstref.....
Men det kan jeg jo først se, når jeg går ud og kigger.