Nytårsforsæt eller ej?

Eller 

We will open the book. 

It's pages are blank. 

We are going to put words

On them ourselves. 

The book is called

OPPORTUNITY 

And it's first chapter is

NEW YEARS DAY. "

- Edith Lovejoy Pierce

Jeg vælger nu altid den sidste vinkel:)

Jeg synes, at det er lidt vemodigt at lukke endnu et år ned. Måske er det noget der kommer med alderen? På en gang er det lidt trist og alligevel også med en håndfuld sommerfugle i maven. 

Tanker som; Hvad venter i det nye år? Hvad bød det gamle år på? Og hvad ønsker jeg af det nye år? Fik jeg gjort alt det jeg gerne ville og havde planlagt i det gamle år? Ja? Eller var det noget, der gik en anden vej? Noget jeg opgav? Hvorfor? Alt det sidder jeg og tænker lidt over og skriver ned i min lille bog. Det er sjovt og lidt vemodigt at kigge på hvad jeg skrev ved sidste nytår og hvad jeg har skrevet i løbet af året.

Det er ikke som sådan en dagbog, men alligevel en bog, hvor jeg skriver og tegner drømme, ønsker, projekter og tanker ned i. Hverken hver dag eller hver uge, bare når de lige kommer forbi.

To faste tanker. hvert år ved nytår er:

Hvilken overskrift(er) ser jeg, når jeg kigger tilbage på året, der gik?

Udvikling! Og forberedelse. Forberedelse til noget nyt. Som jeg endnu ikke kender målet for men, som jeg har mærket boble. Jeg har gået lidt i zig zag, men det er ok, for jeg har flyttet mig og nydt (det meste) af rejsen gennem året. 

Hvilken overskrift skal det nye år have? 

MOD! Masser af mod.

Mod til at forsætte med at lede efter bobler. Mod til at lytte efter bobler. 

Mod til at drømme og handle stort. 

Har du tænkt over hvad dine overskrifter var og skal være?  

En smuk salme

Jeg har været i kirke i dag til allehelgens gudstjeneste - En meget smuk stund hvor vi bl.a. sang den smukke salme; Nu går solen sin vej. 

Det er måske lidt lettere at acceptere, at det bliver mørkere og med mindre sol, hvis vi tænker på at solen bare går videre for at skinne på nogle andre det næste halve år.

Derefter kommer den igen til os. 

Alle salmebogens salmer kan findes her: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/

Jeg kendte ikke den danske salmebog online.dk, men det er en dejlig side, hvor alle samlebogens smukke salmer kan søges frem, enten vil hjælp af salmens nummer eller ved dele af teksten. 

786

Nu går solen sin vej

Mel.: Erik Sommer 1980

1

Nu går solen sin vej
for at skinne på andre,
for alle på jorden har brug for dens lys,
og de håber og venter
på dagen, du skaber,
for kun i din sol, Gud, kan livet fornys.

2
Nu går landet til hvile,
og travlheden dæmpes,
og hjemmene fyldes af aftnens musik.
Vær med den, kære Gud,
der må sidde alene,
og den, der nu slider sig træt på fabrik!

3
Nu er timen til stilhed,
til bøn og til tanker,
til ord, som har vægt, og som kræver et svar.
Kom og rør ved os, Kristus,
så vi bliver åbne
for glæden og livet og freden, du har.

4
Nu er timen, hvor du
dømmer alt det, vi gjorde,
som vendte os bort fra vor næste og dig.
Nu er timen, hvor du
sletter alt det, der skiller,
hvor du siger: Kom, og vær hjemme hos mig!

Når alt går for stærkt

Så find ro ved stranden. Bare en lille pause ved havet gør godt. 
Lyden og synet af bølgerne mod stranden får mine skuldre til at sænke sig, vejrtrækningen bliver igen rolig og min sjæl falder helt til ro. Jeg kan mærke det i alle celler, ligesom en rolig puls fra universet.
Stå stille, træk vejret rolig og helt ned i maven. Bare følg med i rytmen.
Kig ud over havet, så langt øjnene kan. Ingen fixpunkter i horisonten, bare slap helt af i øjnene og tag roen ind.

Dvæl ikke ved fortiden, drøm ikke om fremtiden, koncentrer sindet på det nuværende øjeblik......
                                                                                                      Siddharta Gautaama Buddha

At bære drømmene med

At have sine drømme med sig er noget af det største og vigtigste, men det der står over, er at handle på dem, så de vokser sig store, stærke og flyvefærdige og bliver til endnu flere drømme og mål.

Det kræver mod at turde gå med sine drømme, især når det er mørkt eller der er sten på vejen.

Men det giver så god mening, for at blive stående eller gå en forkert vej trækker energien og lyset ud af krop og sjæl.

Det handler ikke om at undgå frygten og tvivlen, når man går med sine drømme, men om at blive gode venner med de to. Mærker du frygten og tvivlen, så bliv stående og kig roligt på dem. Hvad vil de sige? Hvad betyder det, at de kigger frem?

Det er, når de kravler eller buldrer frem, at der er noget på spil…noget at være nysgerrig på.

Måske er det nogle gamle mønstre og gamle følelser, der vækkes?

Jeg husker så på, at mønstre bare er gamle vaner og ved at arbejde med dem kan de erstattes af andre vaner. Og følelser, er kun følelser. At jeg ikke ér mine følelser, men kan gå ind og ud af dem. Jeg er summen af hvad jeg har tænkt, følt og oplevet og fremadrettet kan tanker, følelser og oplevelser justeres. 

Når floden af følelser virker overvældende og truer med at hive mig med, kan jeg gå ind i mig selv. Meditation er en glimrende hjælp til at få nok fodfæste til at turde kigge på floden. Jeg kan så vælge at smide de følelser der en gang hjalp mig ud og erstatte dem med nogle andre, der er mere hensigtsmæssige til der, hvor jeg er nu. 

Lytter du til din indre stemme?

Lytter du til din indre stemme? De sejeste mennesker er dem, der lytter godt til deres indre stemme - deres værdier - og tør handle derefter. Dem med hjerterne fulde af mod, der lukker af for andres velmenende forsøg på, at proppe dem i plejer-, burde- og skulle-kasserne.
De sejeste er dem, der har tillid til, at det er rigtig og helt i orden at gøre det, der gør dem  allermest glade og nærer dem på den bedste måde. Dit inderste er levende og skal næres, ligesom du nærer din fysiske krop.
Du er den allerbedste til at vide, hvordan du skal leve dit liv på den allerbedste måde for dig. 
Min holdning er, at hvis vi opfører os ordentligt over for andre mennesker, deler ud af os selv, se andre som de er, og rummer dem, som de er, så er der ikke noget rigtigt og forkert i forhold til, hvordan vi lever vores liv hver især.
Tiden er dyrebar og skal bruges på den bedst mulige måde for dig, men tilgiv dig selv, hvis du fejler. Der er ingen, der er perfekt, men det er ikke grund nok, til at blive liggende på jorden, når du falder. Op på hesten og prøv igen.
Dyrk mere af det, der gør dig glad, føles rigtigt for dig og som støtter dig i din vibration.   Hvornår og i hvad mærker du glæden og varmen bedst? Hvordan kan du få mere af det? Hvad er det mindste du kan gøre lige nu, for at komme tættere på hvad der er allerbedst for dig? Og til sidst så husk, at omgive dig i størst muligt omfang med mennesker, der støtter og nærer dig.
Så bind snørebåndene og rigtig god tur ud af din vej..........

Kig efter det store i det små.

Kig efter det store i det små. Alt behøver ikke være på jordomrejse-niveau, for at være værd at huske.
Taknemmelighedsdagbog er et godt lille værktøj til at huske på de små glædelige ting, der er sket i løbet af dagen og på de grå dage, er det dejligt at tage den frem og bladre lidt i den.
For mig er det vigtigt, at fastholde nuet for jeg kan så vanvittigt nemt falde i fremtidshullet og hele tiden kigge frem mod det næste "fix". En tur på cafe, ferie, fridag, shoppetur, biograftur, fødselsdag, tivolitur, hele tiden længere fremme og på et bestemt tidspunkt.
Jeg har nemlig været rigtig god til at opsætte det ene mål efter det andet og den ene nødvendige omstændighed efter den anden, for når bare..............så, bliver det hele bare så godt og så rigtigt. Jeg kan så afsløre, at det gør det ikke nødvendigvis.

Så med så meget andet her på bloggen "Ro i min hverdag" så er taknemmeligheds-dagbogen et middel til, at hive mere ro ind. Med taknemmeligheds-dagbogen øver jeg mig helt grundlæggende i at stoppe op og trække vejret og på, at fokusere på alt det, der er her lige nu og her. Alt det, som jeg allerede har at være taknemmelig for.

Hver aften skriver jeg mindst tre ting ned, som jeg er taknemmelig for, på lige denne her dag.
Det kan være den friske luft, som slog i ansigtet om morgenen. En flok gæs i formation tværs over himlen. At sidde og kigge ind i brændeovnens flammer om aftenen sammen med mand og børn og være taknemmelig over, at vi alle er sunde og raske.

Prøv det. Jeg kan kun anbefale det.
I starten oplever du nok at det går ret trægt, men det vender som oftest lige pludseligt og så kan du skrive side op og side ned med alt det, du har at være taknemmelig for.
Nu kan jeg kan også mærke det taknemmelighedstankerne i løbet af dagen og har øvet mig i at stoppe op, trække vejret og tage det ind.
Af natur er jeg ikke altid grundlagt med fokus på det positive, så det er nødvendigt, at jeg træner min positivitets-muskel, alt hvad jeg kan, ellers kan jeg nemt lande i små mørke huller.
Det er lige som, at træne en fysisk muskel. Jo mere vi træner, jo stærkere bliver musklen, så ved at kigge efter det der er, at være taknemmelige over, så sker der det fantastiske, at vi begynder at se meget mere af det og små irritationerne fylder omvendt mindre og mindre.
Jeg ved godt, at der kan fås op til flere apps til mobilen, men selvom jeg generelt føler mig ret godt med på den elektroniske front, så foretrække jeg lige her, helt klart at være fuldstændigt off line og skrive mine tanker om taknemmelighed ind i en fin bog.
Jeg skriver det i hel klassisk dagbogsform. Dagens datoen oppe i hjørnet og så taknemmelighedstankerne punktopstillet.
Igen prøv det. Find en lille linieret bog at skrive det ind i eller er du mere til det, så hiv en app ned fra cyperspace til din mobil. Hvordan du gør er ikke så vigtigt, bare det virker for dig og du kommer i gang. Giv det 14 dage. Hver aften i 14 dage skriver du dine taknemmelighedspunkter ned. Jeg tror, du vil synes om det:)



 

Drømme og nye veje

I sidste uge drømte jeg en drøm, sådan en rigtig uhyggelig én, der glimtvis stadigvæk sad i kroppen i flere dage efter. 
Føj, hvor var den skræmmende. Jeg har aldrig nogensinde været så ulykkelig eller så grundangst før, men den er sat på plads nu og virker derfor som et vigtigt pejlemærke for at få ro, mål og retning. 
Noget gammelt der ikke længere skal bruges, er rystet af og selvom drømmen var voldsom, så var den "bare" et tegn. Et tegn, der viser, hvad jeg skal huske fremad. Et tegn på, at en ny tid skal opstå og at i stedet for at gå ned af en tilfældig vej, så skal jeg slappe af og se hvad der byder sig. Ro på og så skal en ny vej nok vise sig og så husk "just do it". 
Der kan køre mange spor/forestillinger inde i mit hoved. De kører så tæt og hurtigt, at jeg ofte glemmer, jeg er jo lige hér! Og jeg tænker så mange tanker, at jeg en gang imellem kan gøre mig selv helt træt i hovedet. Det er ok, at tænke, men det er tid til at tænke mindre og handle mere. Det andet skal jeg lægge bag mig. 
Så mere stilhed, mere ro, mere nærvær, mere mod til at gøre det, der betyder noget for mig og hele tiden have en stille og rolig plan og et mål kombineret med en åbenhed for hvad der kommer, er den nye vej. 
Jeg har i al for lang tid ladet mig sejle/transportere/glide hid og did af tilfældigheder. Jeg må gerne tage ansvar og gå selv. Gå bevidst mod de mål og ønsker jeg lægger ind i mit (familie)-liv og jeg må gerne sidde stille og se hvad der kommer til mig.
Når jeg husker det, så mærker jeg en lethed, som om, at en hård sort skal endelig er krakeleret og nu ligger i skarpe stykker på gulvet omkring mig.
Den nye lethed og bevægelighed, som skyerne, skal være mit nye id.

Lever du det liv du gerne vil?

Det gør jeg, sådan i store træk. Jeg er i hvert fald godt i gang. En gang imellem så løber hverdagen helt af med mig og så fiser jeg bare rundt, som en lille forvirret flue.
Ikke at der noget galt med hverdagen, slet ikke og jeg kan faktisk godt li' dem, de hverdage, men en gang imellem så løber mit hamsterhjul løbsk og der går flue i mit hoved.
Sådan har det været i en periode kombineret med det gryende efterår. Efteråret er flot og jeg glædes dagligt over de smukke farver i naturen, men det er uundgåeligt også sådan at lyset forsvinder lidt efter lidt.
Og jeg er så afhængig af det lys. Jeg virker bedst, når der er varme og lys i luften og mindst når det er koldt, mørkt og blæsende......
Men i år vil jeg benytte en anden taktik. Jeg vil gå ind i hyggen, varmen og de levende lys´ skær. Jeg vil spille spil foran den buldrende brændeovn sammen med mine unger. Gå udenfor, så snart at chancen byder sig. Nyde at haven lukker langsomt ned. Nyde at se langt og at blive blæst igennem på stranden. Nyde regnen og glæde mig til varmen indendøre. Jeg vil drikke så meget hyldebærsaft, at jeg bliver mørklilla indvendig:)
Jeg vil lægge planer for næste år i min have og drømme om solbeskinnet ferier.
Jeg vil  nyde himlens farver og tage billeder af den, når jeg kan:

Bare jeg har drømmene med mig

Sidder lige og lytter til Spotify, der spiller Nik og Jay's "Forstadsdrømme" 
Jeg E.L.S.K.E.R den sang. Det er simpelhen universel visdom og altid vigtigt, at have sine drømme med sig. Uden drømmene er der ikke noget tilbage.
Lyt til den her :

Jeg har været meget bange for at glemme hvad jeg drømmer om, men ikke mere, for når jeg sørger for at skaffe mig oaser af ro i min hverdag, så kan jeg godt mærke hvor drømmene er og hvor jeg skal hen.
Alligevel er det godt at have sådan nogle fede sange, flotte billeder, citater eller hvad der nu virker som en lille fin huskeseddel på at huske drømmene og roen i hverdagen.

Fuldmåne

Jeg har været på jagt efter nordlys her til aften, men uden held. Til gengæld tittede månen frem. Fin og lys og hel cirkelrund, men kameraret kunne ikke fange det ordentligt, så det må blive et billede fra arkiverne.
En hel måne er smuk, men jeg kan altså ikke sove ved fuldmåne.....Det kan godt være at det er overtro, hekserier eller noget jeg bilder mig ind, men jeg sover altså generelt dårligere, når det er fuldmåne. 
Heldigvis er det fredag i morgen og weekenden bliver taget imod med kyshånd. Jeg trænger for vildt til at skulle og huske ingenting.

Hvad er du bange for?

Jeg er i perioder bange for hvad som helst og i andre perioder ikke bange for noget som helst.
Jeg kan være så bange, at jeg bliver handlingslammet eller i hvert fald sat noget tilbage på spillepladen.
Min største frygt ud over det oplagte, så som at der sker min familie noget, er en diffus frygt, som har mange ansigter. 
Ofte opdager jeg den ikke, før kulden eller tristheden har sneget sig ind på mig eller når jeg foretager mig handlinger, som egentligt ikke var det jeg ville........men hører til i kategorien undvigemanøvrer. 
Jeg øver mig, med større og mindre held i, at se på frygten og turde handle på- og på trods af den. Ikke noget med at dyrke den, bare anerkende den og vide hvilke historier den fortæller om mig. 
Er jeg bange for, at blive dømt ude af fælleskabet? Er jeg bange for at være for meget? Er jeg bange for at fejle?
Jeg tror ikke på, at modige mennesker ikke kender og mærker frygten, men jeg tror at de er modige, fordi de alligevel handler.
Den væsenligste forskel på modige og ikke modige mennesker er, at de modige alligevel handler selvom de mærker frygten. De ikke-modige står helt stille og venter på, at frygten pakker sammen, så de kan handle uden frygt.
Hvis du kun tør gøre det sikre, det uden frygt, så kommer du til at vente ret længe og der sker der næppe ret meget nyt. 
Så træk vejret dybt og gør bare en lille bitte modig ting i dag:-)

Husker du pauserne?

Pauser kan være bittesmå pauser, små pauser, medium pauser, større pauser, store pauser og rigtig store pauser  - Alt tæller.

Det vigtigste er;

• at der er så mange af dem, at det er nok. 
• at de planlægges, så der er noget at glæde sig til.
• at de der opstår spontant indfanges og bruges.
• at de alle sammen tælles med og huskes.

Jeg har lige haft den dejligste pause. En nogenlunde lang en. En weekend på Rømø, hvor der ikke var ret meget, der skulle gøres eller huskes. Hvor der ikke var meget andet at lave, end det, der var lyst til.
Jeg havde slæbt de bærbare med, men der var overhovedet ikke mulighed for wifi, så de fik pænt lov at ligge det meste af tiden i kufferten. Jeg fik skrevet nogle blogindlæg i worddokumenter og lidt huskeseddler og jeg fik faktisk skrevet. Selv når der gik lidt skriveblokeringer i selvsving, så var der ingen muligheder for at slippe væk, ved at spille candy crush eller lign. overspring.
Og intet internet = ingen nyheder. Faktisk slet ingen nyheder, for der var ikke engang teksttv på det gamle skrummel af et tv.
Så der var helt ro i og omkring mig.
Det er godt, at blive mindet om, hvordan pauser med ro er, for jeg ved det jo godt, men jeg glemmer det alligevel ind i mellem. Jeg glemmer at jeg skal huske pauserne. At ved at huske pauserne får jeg den ro, der gør så godt og er så vigtig for ligevægten i min hjerne.
Min hjerne har nemlig en tendens til at køre på den høje klinge, hvis ikke jeg bevidst husker den på at sagtne farten.
Jeg har taget min kalender frem og i aften vil jeg sætte mig ned og planlægge lidt flere pauser. Jeg vil sætte mindst 5 små farvede post it ind på siderne.
Hver post it repræsentere en lille pause, så jeg minder mig selv om vigtigheden og allerede nu har pauser at glæde mig til.  
Det bliver ikke til Rømø. Det bliver caffe latte på cafe. En lang tur ved stranden. 2 timers krea i sy-kontoret. Et langt bad med hele kurven af wellness produkter, osv.

 

 

 

RO i min hverdag:

En gang for snart længe siden besluttede jeg, at jeg gerne ville have en blog. Haveheksen.blogspot blev indfanget og så skete der ikke så meget mere.
Ved årsskiftet 13/14 tog jeg en beslutning om, at nu skulle det være. 
Mine tanker om http://haveheksen.blogspot.dk/ var, at den skulle fyldes med indlæg om min have/dagligdag/krea og familie. De indlæg er der også, men i det små.
Det der fylder er for en stor del tanker om og i mig.
Det er såmænd også en stor del af min dagligdag, men det har skurret lidt, at de fyldte så meget på http://haveheksen.blogspot.dk/. 
Jeg syntes jo det var vigtige indlæg for mig, men det var ikke helt rigtigt at blive ved at fylde dem på der.
Nu har de så fået der egen side, lige her:)
Så bliver http://haveheksen.blogspot.dk/ brugt, som den var tænkt og her på Ro i hverdagen vil jeg så sludre om mine tanker og resultater af mine eksperimenter omkring bl.a. mere mindfulness i hverdagen. 
Her vil komme en række opmærksomheder, som jeg synes er vigtige og som du kan tage med dig i dit hverdagsliv, hvis du kan bruge det. 
Jeg bruger det, fordi jeg er nysgerrig på mig selv og på min personlige udvikling. Jeg bruger det til, at holde de værste stresssymptomer fra hoveddøren, når hamsterhjulet ruller for stærkt og truer med, at dreje i en forkert retning. Jeg bruger det til holde fast i evnen til at være til stede her og nu med det der er vigtigt for mig.
Vil du være med, så vælg et par stykker ud, som du tænker nemt kan implementeres i din hverdag som den ser ud lige nu. Finder du noget, der ser ud til at virke bedre for dig, så afprøv det i stedet for.
Hvis det passer til din hverdag og det virker, så er det det rigtige.